Varm og tør sommer 2018

Vi har en usædvanlig varm og tør sommer i år. En rekord-sommer på flere måder. En sommer der vil blive husket. En sommer du måske aldrig glemmer.

 

Rigtig mange dage havde vi temperaturer mellem 20 og 30 grader.

 

Prøv at finde noget om sommerens vejr på dmi.dk.

 

Det blev den solrigeste juli i dmi´s historie.

 

Hvordan definerer meteologer en sommerdag og en tropenat?

 

dmi dump

     

Geografi

Der har været mange dage med højtryk over Danmark. Find en vejrudsigt og forklar, hvad højtryk og lavtryk betyder for os på en almindelig sommerdag.

 

Når vi snakker om lufttryk, er der meget fysik i det. Når vi går over i vejrudsigter, så bliver det til geografi.

 
     

Vælger du at snakke om turisme og sommervejr, så har du gang i geografi.

 

Se videoklippet til højre og bemærk, at der ikke snakkes noget om det danske sommervejr. Nu har du chancen!

 
     

Biologi og biokemi

Og et emne vi kan bruge i vore naturfag i 7. - 9. klasse.

 

Det blev en varm og tør sommer. Græsset visnede væk, og mange steder var der kun ukrudt tilbage.

 
 

sommer2018 ukrudt

     

Det varme vejr gav mange gode dage ved stranden. Desværre måtte nogle strande lukke på grund af øget algevækst. Her er der noget at snakke om i biologi.

 

Badestrand

     

Solbrun, solskoldet, solkrem - her er der mange interessante emner.

 

Tag et selfie og benyt anledningen til at snakke om hudens opbygning, farvepigmentet melanin, UV-faktor og UV-index.

 

 

Fysik

Ultraviolet lys hører først og fremmest hjemme under fysik. Derefter breder det sig til biologi og geografi.

    https://i.chzbgr.com/full/9070626304/hCBEEB8B9/
     

En varm sommer har også med fysik at gøre: Tænk på emner som stråling, infrarødt lys, UV og energi.

 

40 % af Danmarks energiforsyninger kommer normalt fra vindmøller. Det er ikke tilfældet for sommeren 2018. mere sol end vindenergi.

 

     

Brainstorm

Skovbrande i . . .
*   Lille Vildmose, Danmark
*   Sverige
*   Grækenland
*   U.S.A.

 

Dansk landbrug i tørken:
*   Kornet modner hurtigere
*   Mindre udbytte
*   Dyrefoder bliver dyrere
*   Brakmarker udnyttes til foder

 

Revner i husmure, fordi lerjorden under huset skrumper. Og forsikringen vil ikke betale.

  https://f.nordiskemedier.dk/2fm78qf350al8egb.jpg
     

Fiskedød i danske søer

Danmarks Naturfredningsforening fortæller i en artikel, at der er store problemer i Limfjorden og Mariager Fjord.

 

Varmen har noget af skylden.

Klik her . . .

  iltsvind dkfredn 2018
       

Australien er nu 'et land i tørke'

Prøv at se om du kan finde noget om tørke i Australien.

 

Til højre ses et screen dump af en artikel på dr.dk den 5/8-2018.

  australien dry
     

Opgave

Vær klar til en opgave: Vælg 3 emner fra den varme sommer, og brug det til naturfagsprøven i 9. klasse.

 

Find billeder og tekst, så du kan holde en lille tale på fem minutter om sommeren 2018. Tag et par billeder med din smart phone, så du har nogle personlige illustrationer.

 

En sådan tale kan bruges i forbindelse med flere fællesfaglige fokusområder. Snak sammen i klassen om, hvilke fokusområder I vil bruge sommerens emne under.

 

               ffoicon3        ffoicon1        ffoicon5

 

               ffoicon2 0        ffoicon6        ffoicon4

Om fysik10.dk og 10plus.dk

Bemærk - der er to læseplaner i 10. klasse

Her er der to bud på, hvad der kan undervises om i 10. klasse.
Til venstre ses den kendte, som har kørt nærmest uændret i årevis. Til højre den nyere serie 10plus, som flere er blevet glad for.

fysik10plusjpg

Her er den normale læseplan på fysik10.dk.
Passer til elever, som har gennemført fysik9.dk.
Nummerserie: 1010 - 1089
Ryste - ryste - pose: Her er en læseplan med fokus på biokemi. Nogle emner om madkemi fra fysik9.dk gentages.
Nummerserie: 1110 - 1189
  
         
  Kemi Biokemi  
1010 Atomfysik 1110 Kulhydrater
1020 Vands egenskaber 1120 Fedtstoffer
1030 Alkohol 1130 Alkohol
1040 Vandanalyse 1140 Proteiner, kost og livsstil
          
  Fysik Fysik  
1050 Svingninger 1150 Svingninger
1060 Lyd 1160 Lyd
1070 Lys 1170 Lys
1080 Elektricitet 1180 Optik
         
  Ekstra kommentarer . . .         
Fokus på vandopløselige væsker Fokus på mad og næringsstoffer
            
4 emner i fysik, idet atomfysik er et emne, man kan trække til afgangsprøven. 3 emner i fysik, idet lys og optik ofte opfattes som ét emne.
   

Denne undervisningspakke bruges af en lang række skoler i dette skoleår.

Nogle vælger denne læseplan, fordi der er fordybelse i mad og hverdagskemi.

 

Kampen mellem tro og videnskab

Galilei og bidrag til videnskab

Galilei var en af de første videnskabsmænd, der lavede forsøg for at bevise sine påstande. Han var den første, der viste, at en stor og en lille blykugle falder lige hurtigt ned - fra det skæve tårn i Piza.

Galilei var meget interesseret i stjerner og planeter. Han fik fat i tegningerne til en kikkert, som var opfundet i Holland. Nu kunne han studere Jupiter og Venus. Han opdagede, at Jorden kredser omkring Solen. Det måtte han stå skoleret for i kirken. Han blev endda pisket i en alder af 70 år.

I middelalderen ønskede Den Katolske Kirke at sidde al magt, tro og videnskab. Galilei blev derfor set som en trussel mod kirken. Man ønskede ham langt væk. Dengang var man ikke bange for at gennemføre en henrettelse, hvis der var nogen, der ikke makkede ret.

Galilei fastholdt, at Solen er centrum i vort solsystem, og der blev indkaldt til kirkemøde. Her måtte Galilei afsværge sine opdagelser. Han løj med vilje. Galilei mente, at det var vigtigere at kunne fortsætte forskningen end at tale sandt til de uvidende præster.

Fra Galilei til robotter på Mars

På Galileis tid var det kirken, der havde al magt ang. tro og videnskab. I dag er tingene vendt rundt. Nu er det videnskaben, som presser sine meninger igennem. Vi får f.eks. at vide, at i fremtiden vil der være kolonier på Mars, hvor man kan studere den golde og kolde planet. Folk NASA siger, at vi skal udforske solsystemet og sende astronauter ud forbi Jupiter og Saturn, så de kan udforske kolde og ugæstfri planeter.

I dag styrer videnskaben alt, der har med vores tro på fortid, nutid og fremtid at gøre. I Danmark er vi på vej væk fra den kristne tro, idet vi stoler på vore egne evner og beslutninger.

Før i tiden sad kirken på tro og videnskab. Nu er det vore universiteter, professorer og forskere, der dikterer og styrer tro og videnskab.

science logo03

God viden

Vil du vide mere om tro og videnskab, så er der en hjemmeside om det emne.
Gå til godviden.dk og læs mere om tro og videnskab i Danmark.  Klik her . . .  godviden.dk

God læselyst
Erik Marcussen
Forfatter og webmaster på fysik7.dk og godviden.dk.