Ringbølger og energi i bevægelse

Vi skal se på ringbølger, og hvordan de udbreder sig i vandet. Vi skal også have afgjort, om vandet flytter sig så hurtigt, som det ser ud. Eller er det måske nærmere energi, der har fart på.

På de følgende billeder er vandet tilsat lidt kobbersulfat CuSO4 for at give lidt farve på billedet.

Der dannes nogle flotte ringbølger i vandet, når man dypper fingeren ned i vandet. De breder sig indefra og udefter.

Selv om vi bruger en pipette og laver nogle små dråber, så bliver vi egentlig ikke meget klogere. Men prøv at dryppe en dråbe spiseolie ned i vandet, så kan du komme videre.

 

Vi vælger at lægge nogle små stykker papir ned på vandoverfladen i stedet for olie. De er lettere at se på billedet.

Når man laver små dråber vand ramme overfladen, kommer der en masse ringbølger, men papirstykkerne flytter sig næsten ikke. Vi påstår derfor, at det ikke er vandet, der flytter sig. Det er energien i vandet, som skaber bølger på overfladen.

Vi kan ikke se energi, men vi kan nogle gange se dens virkninger.

 

Resultater - konklusion

Afgør om disse udtalelser er rigtige . . .

     *     Når en bølge udbreder sig, sker der en forstyrrelse, der får vandet til at svinge op og ned.
            Hvorfor?

     *     Når en bølger udbredes i vand, så er det energi, der flytter sig -  ikke vandet.
            Hvorfor?

     *     Man kan ikke se bevægelsesenergi, men man kan se dens indvirkning på f.eks. vand.
            Hvorfor?

 

 Klik på det lille videoklip og se, hvad Google mener om bølger!