Landbrug og produktion

Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

Dansk landbrug er interessant, og faktisk har vi en EU-rekord. Vi ligger i toppen af landbrugsareal i forhold til Danmarks samlede areal.

     Danmark   50,6 %
     Ungarn  43,7 %
     Tyskland  32,3 %

 

Dette fokusområde er nu færdigt, se menu til venstre.
Vi prøvekører det på Vejlefjordskolen i 8. klasse i november 2017.

 

Der er tale om produktion i landbruget . . .
        *   produktion af foder og madvarer
        *   vandets kredsløb
        *   kulstofs kredsløb
        *   kvælstofs kredsløb
        *   gødning
        *   nitratforurening
        *   vand og jordtyper
        *   kalkning af jorden
        *   planters næringsoptagelse
        *   økologisk landbrug 
        *   traktor og redskaber
        *   GPS og styring af traktor

 

Planen går ud på, at fokusområdet om produktion skal stå som baggrund for et af emnet "Mad og Mennesker" i 9. klasse. Se i menuen til venstre!

 

440 produktion s1

         

Lærervejledning

Hør konsulent Jens Hviid fortælle om undervisning i naturfag på et kursus for lærere på Balle Kursus & Læring.

 

Jens Hviid fortæller lidt om formålet med kurset om landbrug og produktion af fødevarer.

 

Se flere videoklip fra kurset under "Økologisk landbrug". Klik i menuen til venstre.

 

 

Tværfaglig undervisning

Elevøvelserne giver eksempler på emner, som kan bruges i forbindelse med undervisning om produktion. Der er 9 øvelser, og det vil altid være et snævert valg, da emnet om bæredygtig produktion er nærmest uoverskueligt til tider.

Det skal også nævnes, at emnet om landbrug og produktion passer godt i 8. klasse, da det kan ses som en forløber for emnet ”Mad og Mennesker” i 9. årgang.

Biologi

Eleverne må gerne kende forskel på de fire kornsorter, hvad de bruges til, og hvornår man sår og høster dem. Andre afgrøder kan tages med, f.eks. raps, majs og sukkerroer.

Protonpumpen forklarer planternes næringsoptagelse, når det gælder ioner. De positive ioner fastholdes i jorden af de negative lerpartikler. Nitrat derimod udvaskes, fordi den er negativ. Det har betydning for landmandens arbejde om efteråret, hvor han helst skal så noget nyt for at undgå forurening. Protonpumpen blev opdaget af den dansk forsker, derfor er det sjovt at have emnet med.

Geografi

Naturens kredsløb er vigtige for forståelsen af landbrug og produktion. Her kan man også snakke om fødekæder. Og når dyr dør, bliver de primært til kuldioxid og vand.

Emnet om nitrat kan også tages op her under geografi, nemlig kvælstofs kredsløb.

Fysik

Umiddelbart kan det virke lidt søgt at snakke om traktor og redskaber i dette fællesfaglige fokusområde. Her kan man også snakke om andre energikilder end diesel, f.eks. rapsolie. Flere markredskaber bearbejder jorden i flere trin, og denne mekaniske proces er også interessant at fordybe sig i.

GPS hører med til moderne teknologi, som landbruget har taget til sig. I dag er traktorer i stand til at styre selv, når man kører og pløjer eller sprøjter.

Kemi

Al gødning, kalkning og sprøjtning har med kemi at gøre. Her er kun nogle få eksempler.

Spørgsmålet om nitratforurening kan også behandles her under kemi.