Golden Rice og bioteknologi

Omkring halvdelen af Jordens befolkning spiser rigtig meget ris. Især i Indien har det givet alvorlige mangelsygdomme, bl.a. blindhed forårsaget af mangel på vitamin A.

Problemet er stort, idet 2 millioner mennesker dør hvert år, ½ million får svækket synet eller bliver helt blinde.

Man har forsøgt sig med en variant af ris, som skulle afhjælpe nogle af problemerne. Ved hjælp af bioteknologi skulle man kunne få sundere ris. Læs på nettet om Golden Rice, som indeholder vitamin A fra påskeliljer.

Projektet blev startet af forskeren Ingo Potrykus ved ETH Zürich, Schweiz i 1992, og efter syv års arbejde kunne hans hold præsentere en ny, genmodificeret ris-sort designet til at tackle verdens problem med A-vitaminmangel. 140 mio. mennesker skønnes at lide af manglen, der fører til blindhed og 6.000 dødsfald dagligt. Trods stor opmærksomhed har projektet mødt en del udfordringer bl.a. med at skaffe de fornødne godkendelser.

Den gyldne ris er tilført to fremmede gener, der får den hvide del af riskornene (frøhviden) til at producere det orangerøde β-caroten, der især kendes fra gulerødder. β-caroten er et provitamin, som kroppen selv kan omdanne til vitamin A. Det var også risenes karakteristiske gyldne farve, der gav dem navnet gylden ris.

Golden rice er en gensplejset risart, som er blevet bioforstærket ved genmodifikation sådan, at den er meget rig på beta-caroten, et forstadie til vitamin A i forhold til almindelige hvide ris.

goldenricetecnology

nummer1  

Generne, som giver Golden Rice sin evne til at lave beta-caroten i frøkernen, kommer fra påskeliljer og en bakterie, der kaldes Erwinia uredovora.

 

Caroten er et farvepigment, som også findes i vores hår og hud, samt gulerødder (engelsk: carrot).

          
nummer2  

Disse gener, sammen med deres promotors (dele af DNA som aktiverer generne), bliver ondkorporeret i et plasmid (små ringformede DNA-stykker), som forekommer inden i en jordbakterie.

 

Promoter er næsten det samme som en katalysator. Den sætter processen i gang uden at være en del af den.

     
nummer3   Jordbakterierne bliver lagt i en petriskål, som indeholder ris-kimen.
Idet bakterierne "inficerer" kimen, overfører de generne, som har koden for at lave beta-caroten.
     
nummer4   De genmanipulerede risplanter skal nu krydses med den type ris, der normalt gror lokalt, så de kan tilpasse sig regionens klima og vilkår for vækst.

Man kan godt finde noget om Golden Rice på dansk, men det er gymnasiestof. Prøv alligevel . . .

biotechacademy.dk

 

En udfordring, en opgave

Folk har forskellige meninger om Golden Rice. Prøv at finde ud af, hvad der er sagt om den nye type ris til Indiens befolkning.

golden rice opgave  

 

Hvad mener forskeren, videnskabsmanden?

En bred gruppe forskere har arbejdet med dette projekt i årevis. Det kunne have reddet mange mennesker i Indien.

 

Videnskabsmænd er sure over, at miljøaktivister har arbejdet imod sagen i årevis.

 

 

 

 

Hvad mener bonden, som skal være med til at dyrke den nye afgrøde?

Mange bønder er modstandere af det nye. De går ind for den traditionelle ris. Flere af de bønder, der har været med i en forsøgsordning på Filippinerne siger, at de har mistet en masse penge i forbindelse med projektet.

 

Nogle bønder har været så gale, at de har hevet noget af den gyldne ris op med rod og smidt den på affaldsbunken.

 

 

Miljø-aktivister har altid en mening om mad og miljø.

Greenpeace er ikke glade for Golden Rice. De så hellere, at pengene til forskning var brugt anderledes, så problemet med mangel på A-vitamin blev afhjulpet mere traditionelt.

 

Greenpeace er imod gen-modificerede fødevarer. Udmiddelbart ser det ud til, at Golden Rice kan løse et problem, men vi ved ikke, om der kommer en serie bivirkninger.

  

 

 

Politikerne skal selvfølgelig også blande sig.

Flere videnskabsmænd har modtaget en opmærksomhed for deres arbejde. Det er markeret både i 2013 i pavestaten og i 2015 i Det Hvide Hus i Washington.

 

 

 

 

 

 

Hvad mener du selv?

Prøv at give dine egne forslag til problemet med fejlernæring i Indien.

 

Husk at spørge din biologilærer !