­

Rødkål, syrer og baser

Noget så almindeligt som julens rødkål kan bruges på en spændende måde til en snak omkring syrer og baser. Man kan endda undre sig lidt over, at det hedder rødkål, når der er tale om et kålhovede der er hvidt inden i og lille udenpå. Og når man snitter det og hælder kogende vand over det, så bliver vandet blåt. I Tyskland kalder man mere korrekt rødkål for "Blaukraut", dvs. blåkål.

Det er muligt at få rødkål til at skifte mellem forskellige spektakulære farver. Rødkål kan derfor bruges som en hjemmelavet pH-indikator. Gør sådan her:

  • Lav en rødkåls-te ved at hælde kogende vand over snittet rødkål.
  • Hæld lidt rødkåls-te i 5 reagensglas
  • 1. glas tilsættes en stærk syre
  • 2. glas tilsættes en svag syre, f.eks. eddikesyre eller kalkfjerner
  • 3. glas beholdes urørt og bør have en neutral pH
  • 4. glas tilsættes lidt ammoniakvand
  • 5. glas tilsættes kaustisk soda, dvs. natriumhydroxid
  • Mål pH og du vil komme til nedenstående resultat . . .

 

pH-værdi

0-2 3-6 7 8-12 13-14

Farve

 

 

 

 

 

Styrke

stærkt sur svagt sur neutral svagt basisk stærkt basisk

 

Hvor kommer de flotte farver fra?

Farven i rødkål er et molekyle, som kaldes anthocyanin. Farvestoffet er i stand til at optage eller fraspalte brintioner, og derved ændres strukturen og farven. Med andre ord: Når den kemiske struktur ændres, ændres også på det lys stoffet opsuger og udsender.

 

Dansk forskning

Vi hører første gang om rødkålsindikator i 1912. Det var en apoteker ved navn Ludvig Emil Walbum, som arbejdede på Statens Seruminstitut og Carlsberg laboratorium, hvor han fik til opgave at finde en nem måde at måle surhedsgrader på. Resultatet blev rødkålsindikatoren.

Walbum arbejdede videre med toxiner (gift) og hans forskning var brikker i et stort puslespil om kampen imod sygdommen difteri. Historien om rødkål var begyndelsen på kampen mod en sygdom, som nu er udryddet i Danmark. Difteri er en luftvejssygdom, hvor bakterier angriber svælg, næse og strube. Her deler de sig og udskiller gift, som man kan dø af.

 

Videoklip om rødkålsindikatoren

 

Kemishow fra Århus på Youtube.com

Se et sjovt kemishow om rødkålsindikator . . .

 Her er det direkte link til Århus-videoen på youtube:    http://www.youtube.com/watch?v=O3uMk6ruALk

­