Varm og tør sommer 2018

Vi har en usædvanlig varm og tør sommer i år. En rekord-sommer på flere måder. En sommer der vil blive husket. En sommer du måske aldrig glemmer.

 

Rigtig mange dage havde vi temperaturer mellem 20 og 30 grader.

 

Prøv at finde noget om sommerens vejr på dmi.dk.

 

Det blev den solrigeste juli i dmi´s historie.

 

Hvordan definerer meteologer en sommerdag og en tropenat?

 

dmi dump

     

Geografi

Der har været mange dage med højtryk over Danmark. Find en vejrudsigt og forklar, hvad højtryk og lavtryk betyder for os på en almindelig sommerdag.

 

Når vi snakker om lufttryk, er der meget fysik i det. Når vi går over i vejrudsigter, så bliver det til geografi.

 
     

Vælger du at snakke om turisme og sommervejr, så har du gang i geografi.

 

Se videoklippet til højre og bemærk, at der ikke snakkes noget om det danske sommervejr. Nu har du chancen!

 
     

Biologi og biokemi

Og et emne vi kan bruge i vore naturfag i 7. - 9. klasse.

 

Det blev en varm og tør sommer. Græsset visnede væk, og mange steder var der kun ukrudt tilbage.

 
 

sommer2018 ukrudt

     

Det varme vejr gav mange gode dage ved stranden. Desværre måtte nogle strande lukke på grund af øget algevækst. Her er der noget at snakke om i biologi.

 

Badestrand

     

Solbrun, solskoldet, solkrem - her er der mange interessante emner.

 

Tag et selfie og benyt anledningen til at snakke om hudens opbygning, farvepigmentet melanin, UV-faktor og UV-index.

 

 

Fysik

Ultraviolet lys hører først og fremmest hjemme under fysik. Derefter breder det sig til biologi og geografi.

    https://i.chzbgr.com/full/9070626304/hCBEEB8B9/
     

En varm sommer har også med fysik at gøre: Tænk på emner som stråling, infrarødt lys, UV og energi.

 

40 % af Danmarks energiforsyninger kommer normalt fra vindmøller. Det er ikke tilfældet for sommeren 2018. mere sol end vindenergi.

 

     

Brainstorm

Skovbrande i . . .
*   Lille Vildmose, Danmark
*   Sverige
*   Grækenland
*   U.S.A.

 

Dansk landbrug i tørken:
*   Kornet modner hurtigere
*   Mindre udbytte
*   Dyrefoder bliver dyrere
*   Brakmarker udnyttes til foder

 

Revner i husmure, fordi lerjorden under huset skrumper. Og forsikringen vil ikke betale.

  https://f.nordiskemedier.dk/2fm78qf350al8egb.jpg
     

Fiskedød i danske søer

Danmarks Naturfredningsforening fortæller i en artikel, at der er store problemer i Limfjorden og Mariager Fjord.

 

Varmen har noget af skylden.

Klik her . . .

  iltsvind dkfredn 2018
       

Australien er nu 'et land i tørke'

Prøv at se om du kan finde noget om tørke i Australien.

 

Til højre ses et screen dump af en artikel på dr.dk den 5/8-2018.

  australien dry
     

Opgave

Vær klar til en opgave: Vælg 3 emner fra den varme sommer, og brug det til naturfagsprøven i 9. klasse.

 

Find billeder og tekst, så du kan holde en lille tale på fem minutter om sommeren 2018. Tag et par billeder med din smart phone, så du har nogle personlige illustrationer.

 

En sådan tale kan bruges i forbindelse med flere fællesfaglige fokusområder. Snak sammen i klassen om, hvilke fokusområder I vil bruge sommerens emne under.

 

               ffoicon3        ffoicon1        ffoicon5

 

               ffoicon2 0        ffoicon6        ffoicon4