Kvælstofs kredsløb giver os protein

Måske har du undret dig lidt over, hvorfor landmanden kører gylle fra dyrene ud på marken. Det er gødning og en del af et kredsløb i naturen, nemlig kvælstofs kredsløb. Herigennem får vi protein.

Vi spiser proteiner hver dag. De er vigtige for vores krop. Når nogle hører om protein, tænker de på muskler og bodybuilding. Proteiner er meget mere end muskler. 

 

Kroppen består mest af vand; dernæst protein. Der er protein i muskler, knogler, sener, hår, hud, blodet og immunsystemet. Hormoner og enzymer er proteiner.

 

Protein er en vigtigt, for det berører din krop, din kost, din udvikling og din sundhed. Vort hjerte, hjerne og de indre organer bruger protein som de vigtigste byggesten. Vi har mere end 2.000 forskellige proteiner i kroppen.

 

Protein og mad


Der er protein i næsten al mad, bortset fra de rene fedtstoffer. Du finder mest protein i følgende madvarer:

  • Kød og fisk
  • Æg
  • Ost og mælk
  • Bønner og linser
  • Nødder og frø
  • Korn og gryn
  • Grovbrød

kostpyramide grey

 

Et af naturens kredsløb

Grundstoffet kvælstof, dvs. nitrogen, er et godt eksempel på et stofs kredsløb i naturen. Man kan næsten kalde det ”naturens eget genbrug”. Se forklaringen til illustrationen længere nede på siden.

  1. Mens planterne vokser, optager de nitrat fra jorden og danner proteiner. Proteiner kaldes også æggehvidestoffer. Nogle planter har endda bakterieknolde, som omdanner kvælstof til nitrat.
  2. Dyrene æder planterne og optager proteinerne. Muskelmasse (kød) indeholder næsten udelukkende protein.
  3. Når vi spiser kød- eller dyre produkter som ost og mælk, får vi en proteinrig kost.
  4. En del af vor mad er vegetabilsk. Vi optager proteinerne direkte fra den grønne mad. Mængden af fødevarer nedsættes væsentligt, når vi spiser de proteinrige madvarer direkte i stedet for at lade dyrene spise dem først.
  5. Gødning, blade, døde dyr osv. bliver til muld, der indeholder nitrogen. For at øge høstudbyttet, tilsætter landmanden nitrogenholdig kunstgødning eller husdyrgødning (gylle).
  6. Nitrat-ionerne går tilbage i kredsløbet.

Tegn dit eget kredsløb

Det er en god idé at lave sin egen tegning med kvælstofs kredsløb. Lad dig evt. inspirere af tegningen herunder og tegningen på side 30 og 31 i bogen Ny Prisma 9.


Fra ammoniak til nitrat

Normalt er det døde planter, der rådner og tilfører nitrat til jorden og planterne. Afføring fra dyr indeholder ammoniak, som også kan blive til nitrat, således som det fremgår af reaktionsligningerne herunder . . .

På nogle næringsfattige jorde lever bakterier, som kan omdanne kvælstof til nitrat. Planter og bakterier lever i symbiose, planten får nitrat og bakterierne får sukker fra planten. Dette gør, at nogle planter kan leve på mager jord. Det foregår i to trin:

 

 

Nitrat-ion

Kvælstof har 5 arme at binde sig til andre atomer med. Ilt har 2 (for at opfylde oktet-reglen). Nitrat-ionen har derfor et overskud af en elektron, og formlen er derfor NO3-.

Vi måler nitrat og nitrit i en vandprøve

Nitrat og nitrit er den vigtig del af kvælstofs kredsløb i naturen.

 

Planter har brug for nitrat for at opbygge proteiner. Men selv om protein er nødvendigt for at få grønne planter, så kan for meget nitrat også gøre skade. Der kommer øget algevækst i åer og søer, og det kan ende med at bruge al ilt i vandet, så søen dør.

 

Vi bruger de smarte Quantofix sticks til at måle nitrat-indholdet med. Man kan også bruge dem til at vise, at der virkelig er nitrat i f.eks. Substral.

 

Man kan nemt og præcist påvise nitrat-ioner med teststrimlerne (stiks).

 

Der er nitrat i plantegødning, fordi planterne skal have kvælstof for at få fine, grønne blade.

nitrogen test stick

Sådan bruger man sticks i et reagensglas. Hold glasset lidt skråt og lad vandet rulle op over strimlen.

 

Eksempler på kvælstof·forbindelser

Salpetersyrens salte kaldes nitrater. De består ofte af metal + salpetersyrerest  . . .

H NO3 = hydrogennitrat, salpetersyre
Na NO3 = natriumnitrat, chilesalpeter
Ca (NO3)2 = calciumnitrat, kalksalpeter
Ag NO3 = sølvnitrat, ”helvedessten”, lapis

Nyheder august 2018

dmi dump

Varm sommer

Det blev en sommer med flere rekorder. En sommer vi husker.
En sommer med emner til de fællesfaglige fokusområder. 
Klik her . . .

container maersk

Bestil opdatering

Bestil allerede nu en opdatering af undervisningspakken til fysik7.dk. Har du ikke licens til elevøvelserne på A4-papir, som bestil allerede nu. Der kommer noget med om containere og infrastruktur.
Klik her . . .

brintbil ani

Brintbiler på danske veje

Brændselsceller er nu i brug i rigtige biler. De udfordrer elbiler ved, at de har en lang rækkevidde. Brintbiler er bare for dyre på nuværende tidspunkt.
Klik her . . .