­

Antioxidanter og frie radikaler

Oxidanter optræder i forskellige former. De mest berygtede og bedst undersøgte er de såkaldte frie radikaler.

Antioxidanter er stoffer, som beskytter mod frie radikaler i kroppen.

Frie radikaler er molekyler, som er ustabile og destruktive. De har mistet en af de elektroner, der holder dem kemisk stabile. I deres uophørlige søgen efter en ledig elektron prøver de at stjæle den, hvor de kan. Derved ødelægger de sunde celler og skaber herved flere ”bander” af frie radikaler på brøkdele af sekunder, så der sættes ukontrollerbare reaktioner i gang.

Man har beregnet, at hver celle i kroppen dagligt udsættes for cirka 10.000 angreb fra frie radikaler med skader på cellernes genetiske materiale - DNA. Alderen forværrer denne tendens. Ved stort set alle sygdomme spiller de frie radikaler en meget stor rolle.

Oxidation på celleplanet i kroppen kan til en vis grad sammenlignes med jern, som ruster. Det er en elektrokemisk reaktion, som medfører skader, der kan resultere i svækkede og syge celler og skader på de vigtigste proteiner, der udgør cellens arvemasse og styrer cellens funktion – DNA. Resultatet kan eventuelt blive omdannelse af cellen til en kræftcelle eller celledød.

Alt det, der hæmmer oxidationen, kaldes antioxidanter

Når man skærer et æble over, bliver det ret hurtigt brunt i frugtkødet. Det skyldes iltens påvirkning, da ilt fra luften angriber æblet og nedbryder det. Hælder man citronsaft over æblet, bliver det ikke brunt. Saften fra citronen virker som antioxidant - den beskytter altså æblet mod iltning.

I princippet sker det samme, med fedtstofferne i vore cellemembraner, når de udsættes for ilt/oxidation. Ilt er en nødvendighed for, at vi kan leve, men er skadeligt, hvis vi ikke er beskyttede med tilstrækkeligt af antioxidanter.

Man kan forsyne sine celler med antioxiderende næringsstoffer, som opsøger, nedkæmper og udsletter hærgende iltmolekyler og endda retter op på nogle af skaderne. Fødevarer, især fra frugt og grøntsager, har et rigt indhold af antioxidanter. Når man spiser disse antioxidanter, strømmer de ud i væv og kropsvæsker, hvor de kan være med til at bekæmpe de invaderende oxidanter/frie radikaler.

Hvad frie radikaler kan gøre, som antioxidanter kan forhindre?

  • Omdanne LDL-kolesterol til en form, som kan tilstoppe blodkar

  • Angribe cellernes arvemateriale, og medføre kræft

  • Ødelægge cellerne i øjnene, så der dannes stær

  • Gribe ind i normale processer, så blodtrykket stiger

  • Ødelægge nerveceller og derved fremkalde neurologiske lidelser

  • Fremme betændelsestilstande, som ved gigt og astma

  • Skade sædceller, så der opstår ufrugtbarhed og fødselsdefekter

Her findes de mest sygdomsbekæmpende antioxidanter

musli antioxidantNår man vælger frugt og grøntsager, skal man gå efter dem med farve. Jo mørkere farve, jo flere antioxidanter indeholder de som regel. Desuden indeholder friske frugter og grøntsager flere antioxidanter end dem, som er på dåse, er tilberedte eller har været opvarmede. Normalt får man flest antioxidanter, hvis man spiser:

  • Blå druer frem for grønne eller gule

  • Røde og gule løg frem for hvide løg

  • Hovedkål, blomkål og broccoli, rå eller let tilberedte

  • Hvidløg, rå eller pressede

  • Ekstra jomfruolivenolie, koldpresset

  • De mest mørkegrønne bladgrøntsager

  • Hel frugt frem for frugtjuice

  • De mørkest farvede gulerødder, søde kartofler og græskar

 For nogle år siden havde AXA en müsli, som indeholdt mange antioxidanter.

Hvordan kan vi beskytte os mod de frie radikaler

I dag er vi udsat for mange ydre og indre miljøfaktorer. Det indebærer en øget produktion af frie radikaler i kroppen og dermed øget oxidativt stress med risiko for negative sundhedsreaktioner.

De farligste faktorer er . . . 

  • Stress

  • Farmaceutisk Medicin

  • Hormoner/P-piller

  • Giftige kemikalier og pesticider

  • Cigaretrøg

  • For meget sol/bestråling

  • Overdreven træning og motion

  • Røntgen

  • Alkohol

­