Foto fra Nordisk Mesterskab 2010

Proteiner i kroppen

Proteiner er vigtige for vores krop. Når nogle hører om protein, tænker de på muskler og bodybuilding. Proteiner er meget mere end muskler. Det skal vi se på i dette afsnit.

 

Ordet protein kommer fra græsk og betyder "af primær betydning". Derfor er det så vigtigt, at du ved lidt om proteiner, selv om det er et stort emne fra biokemiens verden.

 

Kroppen består mest af vand; dernæst protein. Der er protein i muskler, knogler, sener, hår, hud, blodet og immunsystemet. Hormoner og enzymer er proteiner.

Protein er en vigtigt, for det berører din krop, din kost, din udvikling og din sundhed. Vort hjerte, hjerne og de indre organer bruger protein som de vigtigste byggesten.

Vi har mere end 2.000 forskellige proteiner i kroppen. Her prøver vi blot at få et overblik og nævner nogle eksempler.

Vand og fedt

Man kan opdele proteinerne i to grupper: Vand- og fedtopløselige. Det samme gør man med vitaminer. Vand og fedt kan ikke blandes; dog kan de forenes med en emulgator.

Du ved sikkert, at blod kan skylles væk med vand. Derfor skal alle molekyler i blodet være vandopløselige.

 

De røde blodlegemer (hæmoglobin) er proteiner, der kan optage ilt og transportere det ud til cellerne. Kultveilte ledes væk fra cellerne og til lungerne.

 

De røde blodlegemer bliver slidt op på 16 uger. Derfor dannes der hele tiden nye blodlegemer i knoglemarven; ca. 2,5 mill. pr. sek. De gamle blodlegemer nedbrydes i milt og lever. De forlader kroppen gennem tarmen. De farver afføringen mørk.

 

Cellerne bruger også sukker, og det reguleres af proteinet insulin.

 

Vandopløselige proteiner kaldes også for kugleproteiner.

Hud, hår og negle er fedtopløselige proteiner. Alle piger ved, at hvis man får tørre hænder, skal man have et fedtstof på hænderne.

 

Fedtopløselige proteiner kaldes for fiberproteiner. Der dannes lange, elastiske kæder af molekyler, som ikke kan opløses i vand.

 

Man kan påvise, at huden er fedtopløselig ved at tilføre en base, f.eks. natriumhydroxid.

Kugleprotein og fiberprotein er omtalt i NyPrisma8 på side 122-123.

 

Proteins funktioner

Man kan også gruppere proteiner efter deres funktion i kroppen.
Nedenfor ses eksempler på forskellige proteiner inddelt efter funktion.

Proteintype Eksempler  Funktion
Strukturprotein Kreatin
Kollagen
Elastin
Glycoprotein
Hud, negle
Sener
Elastisk bindevæv
Overfladeproteiner på cellemembraner
Kontaktile proteiner  Myosin
Aktin
Arbejder sammen i muskler, så disse kan trække sig sammen.
Enzymer  Amylase
Trypsin
Enolase

DNA polymerase 
Stivelsesnedbrydende fordøjelsesenzym
Proteinspaltende fordøjelsesenzym
Styrer delproces i glycolysen (en række reaktioner som ved nedbrydning af glukose frigør energi)
DNA replikation (den proces, hvorunder DNA kopieres i forbindelse med celledeling)
Transportprotein Hæmoglobin
Myoglobin
B-100 lipoprotein
O2-transport i blodet
O2-transport i muskler
Transport af fedtstoffer i blodet
Hormoner  Insulin
Prolaktin
Regulerer blodsukkerkoncentrationen
Regulerer mælkeproduktionen
Beskyttelsesprotein  Antistof
Komplement

Fibrinogen 
Neutraliserer fremmede proteiner
Gennemhuller cellemembraner hos fremmede celler, fx bakterier
Koagulation af blodet (størkningseffekt)
Næringsproteiner  Kasein
Ovalbumin
Gluten 
Energigivende. Findes i mælk
Energigivende. Findes i æggehvide
Energigivende. Findes i hvede

 

 

Protein og mad


Der er protein i næsten al mad, bortset fra de rene fedtstoffer. Du finder mest protein i følgende madvarer:
    • Kød og fisk
    • Æg
    • Ost og mælk
    • Bønner og linser
    • Nødder og frø
    • Korn og gryn
    • Grovbrød
Bortset fra rene fedtstoffer er der meget få levnedsmidler, der ikke indeholder protein.

 

madpyramide 375grey

 

Nogle proteiner optages bedre end andre. Generelt anses animalske fødevarer for at indeholde proteiner af høj kvalitet, men det har nødder og frø også.

 

Er man vegetar, skal man sørge for at spise varieret, fordi kroppen her optager en mindre del af proteinerne.

mixed nuts

Her ses eksempler
på proteinrige levnedsmidler

Levnedsmiddel Gram protein pr. 100 g
Ost 30 %  28,7
Peanut 24,6
Kød og fisk 18-22
Hasselnød  14,9
Havregryn  13,3
Ærter, grønne 5,9
Skummetmælk  3,5
Bønner, grønne 2,0