Oldtidens fire elementer

Når vi i dag ser torden, lyn og storm, siger vi, at det er elementernes rasen. Udtrykket stammer faktisk fra det gamle Grækenland. I oldtiden troede man, at alt var lavet af jord, vand, luft og ild.

Det troede man faktisk indtil for nogle få hundrede år siden. I dag ved vi, at alt er lavet af atomer.

Empedokles

Den første mand, der filosoferede om de fire elementer var Empedokles, der levede omkring 490-430 f. Kr.

 

Dengang lavede de kloge ingen forsøg eller målinger. Empedokles tænkte bare, at jord, vand, luft og ild var de grundelementer, alt var lavet af. Det var om at blande dem i de rigtige forhold, og så kunne man få f.eks. jern, guld og bly.

 

I middelalderen arbejdede alkymister med tanken om at lave f.eks. bly eller salt om til guld. Det lykkedes ikke.

 

Det de gamle grækere sagde, virker uforståeligt og forkert for os i dag. Alligevel troede mange på teorien helt frem mod år 1700.

Andre græske filosoffer som Platon og Aristoteles byggede videre på teorien om de fire ursubstanser. De tillagde dem egenskaber som tørhed/fugtighed og kulde/varme. Det lyder jo fornuftigt langt hen ad vejen . . .

           Jord er tør og kold
           Vand er fugtig og kold
           Luft er fugtig og varm
           Ild er tør og varm

Til ære for de gamle grækere

Læren om de fire elementer må vi forkaste, men de er gode som introduktion til fysik og kemi i 7. klasse. Vi skal lære lidt om elementerne omkring os, så vi kommer i gang med at tænke på vore omgivelser. Det er nemlig vigtigt, at vi passer på vort miljø, altså jord, vand, luft og ild/varme.

 

Jord Når vi tænker på jord, er det måske i første omgang muldjord i haven. Men det er måske mere end det . . .
  • sand, grus og sten
  • bjergarter, malm
  • kalk, marmor og salpeter

Vi snakker om jord, ligesom de gamle grækere gjorde.

     
Vand Vi bruger meget vand i vor hverdag. Uden vand kan vi ikke leve.

Vand er fysisk og kemisk set en fantastisk væske. Vand er spændende at undersøge. Det byder på mange overraskelser. Det er ikke en vandet vittighed. Vand er genialt.

Vi har brug for vand ligesom de gamle grækere.

     
Luft Vi kan normalt ikke se luft. Skyer eller os er selvfølgelig en undtagelse.

Verden omkring os indeholder mange spændende luftarter, både ilt, kvælstof og kuldioxid. Vi skal også se på brint og forskellige gasser.

Luften udfordrer os ligesom den gjorde med de gamle grækere.

     
Ild Mange er helt vilde med at se ild. Det oplever vi nytårsaften. Vi hygger os også ved pejsen om aftenen eller ved et bål på stranden.

Ild er til stor nytte, ild kan hygge og ild kan tage herredømmet, hvis vi ikke passer på.

Både vi og de gamle grækere elsker at se ild.

Det er OK at snakke om de fire elementer

Oldtidens fire elementer kan stadig bruges som en opstart til fysik og kemi i 7. klasse.
Jord, vand, luft og ild er jo det, der omgiver os i hverdagen.
Nogle vil dog gerne have deres mobil med!

Ordet atom stammer også fra Grækenland

Vi har nu set på de fire elementer, men ikke alle i det gamle Grækenland troede på det.

Der er dog en undtagelse, idet grækeren Demokrit talte om atomer. Når man deler et stof, stå støder man på en grænse, hvor man ikke kan dele mere. Så ham man et atom. Ordet atom betyder udelelig. Gode, gamle Demokrit var bare ikke klar over, at vi ikke fysisk kan dele ting helt ned i atomstørrelse. Vi kan ikke se så små partikler.

Nyheder marts 2024

natur9 animat

Mangler du lige lidt til de fælles- faglige fokusområder her i marts, så kig under natur9. Find et forsøg eller flere. Der er nok at tage af.
Se hele viften af idéer.  Klik her

gipsskrue2

Opdatering

En tiltrængt opdatering af fysik7 er i gang. Nogle gange ændres links, og det går jo ikke. Illustrationer og billeder kan også have brug for et eftersyn. Her i februar er bl.a. artiklerne om fysik i hjemmet opdateret. Der er kommet en ny illustration af de skruer, man bruger til at fæstne gipsplader med. 
Klik her . . .

bigbang 1032 temp

Big Bang

Vi hører ofte om Big Bang, teorien om starten på vort univers. Ja, ofte hører vi, at alt er kommet af ingenting. Men kig på det: Teorien taler om en stor varmeeksplosion, altså energi. Læs mere, klik her.