Ild og brandtrekanten

Når vi gerne vil have ild, så skal vi skaffe tre forskellige ting . . .

  • Ilt
  • Varme
  • Brandbart materiale

 

Mangler vi bare én af de tre, så går ilden ud. Det er rart at vide, både når man vil tænde ild, men også når man gerne vil slukke den.

 

Brandbart materiale
Rigtig mange ting kan brænde. Normalt tænker vi på papir, træ og benzin. Dog viser det sig, at mange metaller kan brænde, både jern, aluminium og magnesium. Det stof skal blot varmes op til antændelsestemperaturen, og den er forskellig fra stof til stof.

Normalt skal et stof være i luftform, før det kan brænde. Træ omdannes til kulilte, før det kan brænde.

Altså . . . vil vi se ild, så skal vi have noget, der kan brænde.

Ilt - Oxygen
Vi skal også brug ilt til en forbrænding. Det er, grundstoffet Oxygen. I almindelig luft er der ca. 21% ilt. Opstår der brand i et lukket rum, så kan ilden godt gå ud af sig selv - hvis man husker at lukke døren. Er der omkring de 15 % – 18 % ilt, er der ikke længere flammer, og under 10 – 12 % slukkes ilden. Disse oplysninger bruges nogle gange i forbindelse med brandsikring, f.eks. i computerrum med servere.

Temperatur
Nu skal vi have gang i varmen, altså temperatur. Prøv at lægge et stykke papir i en ovn; det brænder allerede ved 185-200 grader. Det kaldes for antændelsestemperaturen. Her er liste med eksempler . . .

  • Papir: 185 grader celsius
  • Træ: 300 grader celsius
  • Dieselolie: 250 grader celsius
  • Sprit: 450 grader celsius
  • Benzin: 500 grader celsius

Brandtrekanten og slukning af ild
Lad og se på brandtrekanten når vi skal prøve at slukke en ild. Tænd f.eks. en lighter eller et fyrfadslys og tænk på en metode til at slukke ilden.

Slukning ved at fjerne den brandbart materiale: Slukkes ved at fjerne tilførslen af mere materiale. Vi slukker for gassen, og ilden forsvinder. Et fyrfadslys holder op med at brænde, når stearinen er brugt op.

Slukning ved at fjerne ilten: Man kan lægge et brandtæppe over ilden. En lille ildebrand kan slukkes med et låg, f.eks. når en gryde er antændt.

Slukning ved at afkøle: For at fjerne varmen, skal ilden sænkes ned under materialets antændelsestemperatur. Dette kan gøres med vand. En lille flamme kan man puste ud.

     

Oldtidens 4 elementer har meget med brandtrekanten at gøre. Ild kræver luft, d.v.s. ilt - og så kan jord og vand slukke ild.

Tornado af ild

Her er et forslag til et anderledes Skt. Hansbål. Sæt 10 blæsere op rundt om et bål. De får ilden til at blusse op. Der skal masser af ilt til et godt bål.