ispind 01

En ispind har med naturfag at gøre

Med de fællesfaglige fokusområder vi har på Vejlefjordskolen i 9. årgang, passer det fint at snakke om en ispind med chokoladeovertræk. Ispinden kan bruges til naturfagsprøven, og det er ikke engang en joke.

De fire fag er med

Alle naturfagene er repræsenteret med en ispind.

 

 

Biologi

Ispinden indeholder kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. Man kan snakke om, hvordan nærings-stofferne er opbygget, og hvordan de nedbrydes i fordøjelsen.

  ispind 05
     

Geografi

Chokoladeovertrækket indeholder bl.a. kakao, som produceres i Afrika. Snak om klima, arbejdernes vilkår i hverdagen m.m.

 

Der sælges mange is om sommeren, når vi holder ferie. Turisme er geografi.

  ispind 04
     

Fysik

Ispinden indeholder meget vand, så snak om vands tilstandsformer. Mål isens temperatur med et termometer, der benytter infrarøde stråler.

  ispind 07
     

Kemi

Her er madkemi igen det rigtige at snakke om. Biologi og kemi går ofte sammen og hedder biokemi.

 

Selve ispinden er af træ, så her kan man snakke om mono-, di- og polysakkarider. Træ er jo i virkeligheden sukkermolekyler, som er så lange, at vi ikke kan nedbryde dem i vores fordøjelse.

  ispind 06
     

Fokusområder og kompetencer

Alle 9. klasses fællesfaglige fokusområder og kompetencer er repræsenteret med en ispind.

  

Vand som ressource

En is følger nogenlunde vands frysepunkt. Vand danner 6-kantede krystaller, når det går fra flydende til fast form.

 

Vi bruger kompetencen om modellering.

  ispind 02
     

Mad og Mennesker

En ispind er en fødevare, der indeholder kulhydrater, fedtstof og protein.

 

Vi bruger kompetencen om perspektivering.

  ispind 08
     

Strålings indvirkning på levende organismer levevilkår

Der kommer infrarøde varmestråler fra en kold is. Man kan måle temperaturen på isen med et digitalt IR-meter.

 

Vi bruger kompetencen om undersøgelse.

  ispind 09
          

Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan

Kigger man uden på æsken med ispinde, ser man en varedeklaration med oplysninger om energiindholdet.

 

Vi bruger kompetencen om kommunikation.

  ispind 03

- vi ser lige på det igen i et skema . . .

Fokusområde

 

Kompetance

     

Aktivitet

 

 

 

 

 

Vand som ressource

 

Modellering

 

Vand som is og væske

Molekylemodel

 

 

 

 

 

Mad og Mennesker

 

Perspektivering

 

En ispind er en del af vor kost. Den indeholder kulhydrater, fedt og protein.

 

 

 

 

 

Strålings indvirkning på levende organismer levevilkår

 

Undersøgelse

 

Selv en is udsender varmestråler:

Man kan måle isens temperatur med en infrarød temperaturmåler.

 

 

 

 

 

Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan

 

Kommunikation

 

Varedeklarationen er god information, når den oplyser om ingredienser, næringsindhold og energi.

ispind

  

Konklusion 

En ispind kan mere, end man lige forestiller sig i første omgang.

Køber man vaffelis hos ALDI, så kan man også komme ind på geografi og handel. ALDI er jo et tysk firma, som prøver at få os til at købe deres dagligvarer og spise flere is. Deres vaffelis er nogle af de bedste til prisen.

På billedet står vi uden for en af ALDIs butikker. Vi er kørt dertil i en elbil, en NISSAN Leaf e-NV200.

is hedensted 678

Nyheder marts 2024

natur9 animat

Mangler du lige lidt til de fælles- faglige fokusområder her i marts, så kig under natur9. Find et forsøg eller flere. Der er nok at tage af.
Se hele viften af idéer.  Klik her

gipsskrue2

Opdatering

En tiltrængt opdatering af fysik7 er i gang. Nogle gange ændres links, og det går jo ikke. Illustrationer og billeder kan også have brug for et eftersyn. Her i februar er bl.a. artiklerne om fysik i hjemmet opdateret. Der er kommet en ny illustration af de skruer, man bruger til at fæstne gipsplader med. 
Klik her . . .

bigbang 1032 temp

Big Bang

Vi hører ofte om Big Bang, teorien om starten på vort univers. Ja, ofte hører vi, at alt er kommet af ingenting. Men kig på det: Teorien taler om en stor varmeeksplosion, altså energi. Læs mere, klik her.

Kampen mellem tro og videnskab

Galilei og bidrag til videnskab

Galilei var en af de første videnskabsmænd, der lavede forsøg for at bevise sine påstande. Han var den første, der viste, at en stor og en lille blykugle falder lige hurtigt ned - fra det skæve tårn i Piza.

Galilei var meget interesseret i stjerner og planeter. Han fik fat i tegningerne til en kikkert, som var opfundet i Holland. Nu kunne han studere Jupiter og Venus. Han opdagede, at Jorden kredser omkring Solen. Det måtte han stå skoleret for i kirken. Han blev endda pisket i en alder af 70 år.

I middelalderen ønskede Den Katolske Kirke at sidde al magt, tro og videnskab. Galilei blev derfor set som en trussel mod kirken. Man ønskede ham langt væk. Dengang var man ikke bange for at gennemføre en henrettelse, hvis der var nogen, der ikke makkede ret.

Galilei fastholdt, at Solen er centrum i vort solsystem, og der blev indkaldt til kirkemøde. Her måtte Galilei afsværge sine opdagelser. Han løj med vilje. Galilei mente, at det var vigtigere at kunne fortsætte forskningen end at tale sandt til de uvidende præster.

Fra Galilei til robotter på Mars

På Galileis tid var det kirken, der havde al magt ang. tro og videnskab. I dag er tingene vendt rundt. Nu er det videnskaben, som presser sine meninger igennem. Vi får f.eks. at vide, at i fremtiden vil der være kolonier på Mars, hvor man kan studere den golde og kolde planet. Folk NASA siger, at vi skal udforske solsystemet og sende astronauter ud forbi Jupiter og Saturn, så de kan udforske kolde og ugæstfri planeter.

I dag styrer videnskaben alt, der har med vores tro på fortid, nutid og fremtid at gøre. I Danmark er vi på vej væk fra den kristne tro, idet vi stoler på vore egne evner og beslutninger.

Før i tiden sad kirken på tro og videnskab. Nu er det vore universiteter, professorer og forskere, der dikterer og styrer tro og videnskab.

science logo03

God viden

Vil du vide mere om tro og videnskab, så er der en hjemmeside om det emne.
Gå til godviden.dk og læs mere om tro og videnskab i Danmark.  Klik her . . .  godviden.dk

God læselyst
Erik Marcussen
Forfatter og webmaster på fysik7.dk og godviden.dk.