osmose text

Osmose

 

Her kommer der en artikel om osmose.

 

Kommer man en blomst i saltvand, kommer den hurtigt til at hænge med hovedet.

 

Blomsten til højre står i deminiraliseret vand. Den beholder formen.

 

   

osmose blomst

     

Forsøget kan også laves med en kartoffel. Flere detaljer senere.

 

osmose kartoffel

     

På tegningen ses nogle partikler i vandet. Partiklerne kan symbolisere salt. Salt hedder natriumklorid og består af ionerne en positiv natriumion og en negativ klorion.

 

Osmose går ud på, at vand går fra gennem en membran fra et område med lav koncentration af ioner til et sted med flere ioner.

 

osmose05

osmose drenge

Her er de raske drenge, der lavede forsøget.

osmose piger

Pigerne har også lavet forsøget med osmose. De fik samme resultat.

osmose test

osmose text

 

 

Fra wikipedia . . .

Osmose er vands diffusion gennem en semipermeabel membran som følge af forskellig koncentration af opløste stoffer eller partikler på de to sider af membranen. De opløste stoffer gør koncentrationen af vand lavere. Man kan derfor sige at osmose sker fra den side af membranen der har den største vandkoncentration til siden med lavest vandkoncentration – af samme årsager som ved almindelig diffusion.

Væske diffunderer konstant gennem membraner, der tillader en sådan diffusion (fx cellemembran), og diffusionen sker fra begge sider af membranen. Hvis der er rent vand på begge sider af membranen, vil der diffundere lige meget fra begge sider. Hvis væsken på den ene side derimod indeholder opløste partikler, det være sig ioner, glucose etc., vil nettovandringen ske fra den rene væske til opløsningen. Dette kan forklares ved at flere vandmolekyler vil ramme membranen fra denne side end fra siden med opløste partikler.

Vandmolekylernes vandring vil i princippet fortsætte indtil vandkoncentrationen er ens på begge sider af membranen. Men i levende organismer, hvor osmose spiller en stor rolle for vandtransport, vil en sådan ligevægt aldrig opstå, da forskellen i partikelkoncentration i reglen opretholdes gennem forskellige mekanismer fx aktiv transport.

Populært siger man, at "osmose er vandopløste stoffers evne til at tiltrække mere vand". Eller "osmose er vands evne til at udligne forskellene i stofkoncentrationer på hver side af en semipermeabel membran". Man skal blot huske, at der ikke er tale om en særlig tiltrækningskraft hos de opløste molekyler, og at der i levende organismer som nævnt ikke sker nogen udligning.

Til begrebet osmose knytter sig begrebet osmotisk tryk, som er det tryk vandet udøver på den semipermeable membran. Jo større koncentrationsforskellen mellem væskerne på hver sin side af membranen er, des større er det osmotiske tryk.

Eksempelvis vil der være en osmotisk trykforskel mellem saltvand og ferskvand, når de to adskilles af en semipermeabel membran. Denne trykforskel fører til at vandmolekyler naturlig vandrer gennem membranen fra ferskvands- til saltvandssiden. Hvis man påfører saltvandet et tryk som overstiger det osmotiske tryk, vil strømmen af vandmolekyler vende. Dette kaldes omvendt osmose. Omvendt osmose kan fx bruges til afsaltning af havvand.

osmose05

 

Osmose i kartofler

Alle celler har et anderledes miljø inden i cellerne i forhold til miljøet udenfor. Celler regulerer
deres sammensætning af forskellige stoffer ved at regulere stoftransporten gennem membranen.

Friskplukkede blomster er stive pga. af deres saftspænding, dvs. at de enkelte celler i planten er
udspændt med væske. Glemmer man at sætte blomsterne i vand, mister de deres saftspænding
og bliver slatne, fordi væsken fordamper fra planterne.
At planterne normalt kan holde en vis saftspænding, skyldes at vandet tilbageholdes i plantecellerne pga. cellernes såkaldte osmotiske tryk. Dette gælder for alle celler, også kartoffelceller.

Kartoffelceller indeholder meget stivelse (et carbohydrathydrat). Ligesom andre celler indeholder de også mange andre store molekyler og salte samt en del vand. Men hvis koncentrationen af salt eller store molekyler uden for cellerne er højere end indeni, vil der ske en nettotransport af vand ud af cellerne. Man kan nærmest kalde det et osmotisk sug, idet den høje koncentration af salt eller store molekyler trækker vand ud af cellerne. Hvis omvendt koncentrationen af salt eller store molekyler er lav uden for cellerne i forhold til indeni, vil vand trækkes ind i cellerne. I øvelsen undersøges kartoflers reaktion på at blive placeret i forskellige koncentrationer af salt-vand. Formålet er altså at forstå grundlaget for den osmotiske proces.

 www.nucleus.dk

Nyheder marts 2019

greta thunberg

Unge og klima

Verden over ønsker de unge, at politikerne skal gøre mere for klimaet. Det er et interessant emne for os med naturfag i udskolingen. Se ugens opgave om klima.
Klik her . . .

bruxelles fysikdump

Fysik er sjovt

Fysik fylder meget mere i hver-dagen, end vi er klar over. En tur i et tivoli har faktisk meget med fysik at gøre. Tag med på en tur til Bruxelles i sommeren 2018.
Se video på startsiden.

big bang 198

Big Bang, energi og entropi

Energi er et vigtigt fællesfagligt fokusemne, men det er ikke så tit, man hører om Universet fra fødsel til varmedød. Energi er et vigtigt emne inden for astronomi. Klik her.

ledninger198

Arbejdstilsynet
på besøg

Det er lærerens hverdag, Arbejds-tilsynet kigger på, når de kommer på besøg. Også selv om der er fare for elevernes sundhed.  Klik her.