DSC 2722banner678

Grøn tur til Økolariet i Vejle

Vi har fagdag i 9. klasse, og vi bestemmer os for at se, hvad Vejle byder på, når vi skal tænke grønt.

 

Vi besøger Økolariets udstilling om Ida og hendes tanke omkring mad og Moder Jord.

 

Faktisk hedder særudstillingen: Kostbar Klode

  DSC 2720instragram
     
Ida er rigtigt aktiv på Instagram og har lavet en masse tags.   DSC 2717trappe
     
Ja, vi skal passe på kloden, og det kan vi bl.a. gøre ved at tænke over, hvad vi spiser.   DSC 2719tags
     

Økolariet præsenterer Ida, men i virkeligheden er det dig og mig, mennesker på den kostbare klode.

 

Vores hoveder er fulde af spørgsmål og overvejelser om, hvordan vi skaber en bæredygtig jordklode nu og i fremtiden.

  DSC 2722 ida
     
Kost og klima hænger sammen. Det ved Ida godt.   DSC 2728idas hilsen
     

Økolariet har lavet en rum, som skal forestille en del af hjernen med blodkar og celler.

 

Bemærk gulvfliserne. Der er lidt rød væske i, som bevæger sig, når man går på dem.

  DSC 2729brain
     

Vi får lige to vigtige beskeder:

   *  Skru ned for kødet

   *  Skru op for grøntsagerne

 

Til højre ses en info-skærm. Gå ind på Økolariets hjemmeside og sid i ro og mag derhjemme og se det hele igennem.

 

Se viden fra udstillingen. Klik her:

Find PDF-filer

  DSC 2737carrot
     
Frugt og grønt gør virkelig en forskel for klimaet. Især når det er dyrket lokalt, måske endda i egen have.   DSC 2738frugt
     
Grove grøntsager er faktisk de bedste. Det tænker vi bare ikke så meget over det.   DSC 2739groft
     
Økolariet har også en udstilling om verdensmålene. Her møder vi faktisk nogle levende insekter. Det er spændende.   DSC 2715klima
     
Her er en sort fårekylling. Vi kender den ikke rigtigt i Danmark. I det sydlige Europa lever de bedre, for fårekyllingen elsker temperaturer på mellem 25 og 30 grader.   DSC 2712insekt
     

Sort markfårekylling er spiselig. Den bruges nogle gange i vores mad som f.eks. tortillas og proteinbarer.

 

Mange anser insekter for at være en god proteinkilde.

  DSC 2714skilt
     
Økolariet slår et slag for kost og klima ved at fortælle, at vi kan spise bønner, kikærter og linser i stedet for kød.   DSC 2708skilt
     

Bønner, kikærter og linser indeholder proteiner, vitaminer, mineraler og kostfibre.

 

Deres miljøbelastning er 50 gange lavere end oksekød.

  DSC 2707beans
     
Der er alternativer til kød, som det fremgår af Økolariets skilt ved indgangen til udstillingen om verdensmålene.   DSC 2706alternativ
     

Økolariet går ind for vidensdeling. Vi fik lov at dele dette flotte A4-ark her på nettet.

Vi siger tak til Økolariet for arket med de 10 gode råd.

 

Spis klimavenligt - hent Økolariets råd; åbner i nyt vindue - klik her 

 

  gronne raad
     

Bilka

Vores fagdag i Vejle bragte os også i Bilka. Vi måtte ikke tage billeder i butikken, så vi kigger blot på en flotte vegetar-burger på skiltet ved parkeringspladsen.

 

Inde i butikken var udfordringen:

Hvad sker der for at opmuntre kunderne til at være grønne og miljøbevidste?

  DSC 2759bilkaburger
     

Burger King reklamerede med deres nye burger, der er plantebaseret.

 

Sjovt nok er det ikke til at finde ud af, hvad bøffen er lavet af. Heller ikke hvis man går ind på deres hjemmeside og kigger på varedeklarationen.

  DSC 2743rebel
     
Vi besøger Sunset Boulevard. De er kendt for at lave nogle kartoffel chips, der er ovnbagte og derfor lidt sundere.   DSC 2755sunset
     
Ved sodavandsautomaten står der et skilt i stedet for sugerør. Ros til Sunset Boulevard for dette tiltag. Det er en god måde at opfordre os til at spare på plastik.   DSC 2754plastik
     
Vi kigger på de gode tilbud. Der er et detaljeret menukort til højre.   DSC 2748sunsetmenu
     

Man kan få flere retter med vegetarisk fyld.

 

Her en Original Veggie Burger med soja stykker.

  DSC 2756burger
     

DSC 2749vegetar

 

McDonald på motorvejen lige nord for Vejle

Vi har tidligere været på McD og testet deres Veggie Junior. Faktisk har McD hele tre burgere, der indeholder en vegetarisk bøf. Det er rart at se, hvordan de populære fast food restauranter har grøn mad på menuen.

veggie junior mcd

 

Lærerens brain storm om den grønne udvikling

Herunder ses lærerens brain storm. Eleverne skulle omtale tre forskellige detaljer, som fandt deres interesse. Det skulle skrives i Word og være på 1-2 sider A4. Gerne med billeder, helst egne. En god besvarelse vil kunne bruges til FP9 i juni 2020.

9.a fagdag, tirsdag den 19. november 2019

Bilka, hvad sker der for at opmuntre kunderne til at være grønne og miljøbevidste?

Økolariet, hvad er formålet med udstillingerne? Fanger Økolariet din opmærksomhed? Plus og minus.

Sunset Boulevard, hvilke tilbud har de til dem, der gerne vil spise sundt? Hvorfor har de fjernet sugerør og låg ved drikkeautomaterne?

Burger King har fået en ny burger. Hvad hedder den, og hvad indeholder den?

 

I medierne hører vi meget for tiden om følgende emner

  • Grøn omstilling
  • Grøn forskel    grønforskel.dk
  • Grøn mad, vegetar, veganer
  • Grønne vaner
  • Løsninger på klimakrisen
  • Bæredygtigt miljø
  • Økologi, landbrug, fødevarer
  • Vindmølle, elbiler, elcykler
  • Politik: Klimarådet.   Energi- Forsynings- og Klimaudvalget
  • FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
  • Greta Thunberg, klimaaktivist
  • Der er ingen planet B     
         No planet B

 

Vi arbejder i år med disse fællesfaglige fokusområder

  1. Vand som ressource
  2. Mad og Mennesker
  3. Stråling
  4. Energi

I løbet af skoleåret vil du opdage, at mange grønne idéer dækker mere end ét fokusområde.