Arbejdstilsynet har været på besøg

Vi har haft besøg af folk fra Arbejdstilsynet, og de har kigget på lærernes arbejdsplads - ikke elevernes hverdag. Her skal der lige nævnes to interessante bemærkninger fra Arbejdstilsynets side.

Ledninger på gulvet

ledninger2019

På Vejlefjordskolen blev det bemærket, at der ligger nogle ledninger på gulvet, så eleverne kan tilslutte deres opladere og computere. Ledningerne må ikke ligge i lærerens gangareal, for man kan jo snuble over ledninger og stikdåser.

Det er interessant, at det er på grund af lærerens arbejdsmiljø, at stikdåserne ikke må være i vejen, når læreren går rundt. På Vejlefjordskolen måtte vi derfor flytte rundt på bordene, så de står ind til væggen, og ledningerne kan føres ud fra væggen.

Vi fik ingen kommentarer til elevernes tasker, som godt kan være en forhindring, for dem kan både læreren og eleverne falde over. Tasker er ikke skolens ansvar, derfor ingen påtale eller kommentar fra Arbejdstilsynet.

Kemiforsøg

Arbejdstilsynet havde bedt om en oversigt over de forsøg, der bliver lavet i udskolingen, både fysik og kemi. Det er jo nemt, når vi bruger fysik7.dk, fysik8.dk osv. Der var ingen bemærkninger til noget, altså en godkendelse af vores sikkerhed omkring forsøgene, som eleverne laver.

rust sky

Arbejdstilsynet kiggede derudover også hjemmesiden igennem i alle afkroge, også lærerens forsøg. Her kom en lang kommentar til et forsøg, hvor der udvikles rust på et øjeblik.

Se billedet med Ninja tæt på.  > > >

Nu er forsøget blevet forbudt på Vejlefjordskolen, så her skal det ikke afsløres, hvordan man laver det.

Interessant er det dog, at Arbejdstilsynet fortæller, at læreren er i stor fare, bare en armlængde fra et forsøg, som kan være dødeligt. Eleverne nævnes ikke på noget tidspunkt. Se på billedet og bemærk, at flere elever står tæt på. Arbejdstilsynet tænker kun på læreren, ikke eleverne.

Nyheder marts 2024

natur9 animat

Mangler du lige lidt til de fælles- faglige fokusområder her i marts, så kig under natur9. Find et forsøg eller flere. Der er nok at tage af.
Se hele viften af idéer.  Klik her

gipsskrue2

Opdatering

En tiltrængt opdatering af fysik7 er i gang. Nogle gange ændres links, og det går jo ikke. Illustrationer og billeder kan også have brug for et eftersyn. Her i februar er bl.a. artiklerne om fysik i hjemmet opdateret. Der er kommet en ny illustration af de skruer, man bruger til at fæstne gipsplader med. 
Klik her . . .

bigbang 1032 temp

Big Bang

Vi hører ofte om Big Bang, teorien om starten på vort univers. Ja, ofte hører vi, at alt er kommet af ingenting. Men kig på det: Teorien taler om en stor varmeeksplosion, altså energi. Læs mere, klik her.