Vi leger med molekylesæt
|
Det er næsten ligesom med Lego Det er faktisk ret underholdende at lave modeller af molekyler. Her kan du se, hvordan molekylerne i dette kapitel om vand og fedtopløselige stoffer ser ud. |
 |
| Vand, kulbrinter og sprit Du bør kende og kunne samle modeller af de mest almindelige stoffer. Prøv at lave følgende . . . |
• Vand H2O |
|
Kuglerne har forskellig farve og antal huller . . .
• Kulstof er de sorte kugler, 4 huller |
 |
|
Vores tema er vand, derfor ser vi først på et vandmolekyle.
Iltatomet binder sig til 2 brintatomer og giver derfor vandet nogle meget særprægede egenskaber: Vand er polært, dvs. molekylerne tiltrækker hinanden.
|
 |
|
88 % af alle atomer i det kendte univers består af brint. Derfor bør du kende dette molekyle, som findes i solen og stjernerne.
Formlen er H2 |
 |
|
Ilt eller på latin oxygen har stort set alle levende organismer brug for. Frit ilt i atmosfæren består altid af 2 iltatomer.
Bemærk dobbeltbindingen. |
 |
|
Methan er den letteste af kulbrinterne og hedder også "sumpgas". Methan kan dannes på bunden af en sø, hvor der ikke er adgang til ilt.
Methangas dannes også i vores tarm, dog er det svovlbrinter, der giver lugten af hørm. |
 |
|
Ethan er en meget let kulbrinte, som bl.a. findes i naturgas fra Vesterhavet. |
 |
|
Propan er flaskegas, som bruges i husholdning og på campingpladser. |
 |
|
Lightergas hedder butan. |
 |
|
Heptan er almindelig benzin eller rensebenzin. Formlen er C7H16 |
 |
|
Sådan ser ethanol ud . . .
Den kaldes også "ølhunden". |
 |
|
Dette molekyle er methanol eller træsprit. Der går mange historier om sprit, men træsprit forårsager altså blindhed og endda død. En del har i tidens løb forsøgt sig at lave billigt alkohol, men har man ikke styr på processen, kan der dannes methanol i stedet for ethanol. |
 |
|
Acetylen er en gas, der giver en meget varm flamme. Den bruges til svejsning af f.eks. jern. Bemærk tripel-bindingen. Det er bindingerne, der giver den højre temperatur ved forbrænding. |
 |
|
Druesukker er en af de simpleste former for sukker vi har. Bruges i kroppen i forbindelse med forbrænding i cellerne, og det giver os varme. Druesukker indgår også i fotosyntesen. |
 |
|
Prøv selv at lave acetone. Strukturformlen ser således ud . . . |
|
