­

frontpanel fysik7 2024

Fysik og kemi i 7.-10. klasse

- og med mange fællesfaglige fokusområder

Her har du en gratis side med al teori til fysik og kemi i 7. - 10. klasse. Der er intet log in og andre irriterende elementer. Der er billeder af unge, som interesserer sig for faget.

Flere forsøg er suppleret med videoklip, en moderne måde at undervise på. Og glæd dig over, at du ikke skal slæbe en stor tung bog med i skole.

Og husk at fysik sagtens kan være sjovt. Mange forlystelser i et tivoli har med fysik at gøre. > > >

 

7. klasse

Her er der emner som de fire elementer fra Oldtidens Grækenland, fysik og kemi i hverdagen, mekanisk fysik med LEGO, planternes verden og farver, samt lidt astronomi.

Som noget nyt er der to fælles fokusområder om vand og affaldsstoffer. Disse emner kan bruges til den fælles naturfaglige afgangsprøve i 9. klasse.

Forsøgene er rigt illustreret med fotos. Vi vil fortsætte med at optage videoklip.

 

lego udpak01

8. klasse

Vi begynder med at måle og veje, for det er ofte det, videnskab handler om. Emnerne syrer, baser og salte er kommet ned fra 9. klasse, og derefter skal vi lære om sæbe og metaller.

Fysik handler om atomfysik, magnetisme, elektricitet og elektronik.

Der er to fællesfaglige fokusområder i 8. klasse: Metaller og bæredygtig energiforsyning.

 

9. klasse

Naturfag er i centrum for undervisningen i 9. klasse. Her er der fem fællesfaglige fokusområder, som Vejlefjordskolen har i sin læseplan for 9. årgang . . .

  • Vand som ressource
  • Mad og mennesker
  • Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
  • Energi
  • Teknologi
 

Domænet natur9.dk giver et samlet overblik over de forskellige fokusområder. Der er de seks officielle emner, samt tre ekstra . . .

  • Metaller
  • Mad og mennesker
  • Dinosaurer, DINO science
 

natur9 solopgang

10. klasse

Her er der nok af stof til fysik og kemi i 10. klasse. Her er emnerne vand, alkohol og kemisk vandanalyse. Fysikdelen handler om svingninger, lyd, lys og elektricitet.

Undervisningspakken til 10. klasse bliver brugt på rigtig mange skoler landet over.

10plus.dk

Ønsker du et andet pensum med mere biokemi, så er der 10plus.dk. Her gennemgås kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og alkohol.

Nogle skoler laver en blanding af fysik10.dk og 10plus.dk. Begge forløb er med i undervisningspakken til 10. klasse - det koster ikke ekstra at få og bruge begge forløb.

 

Intro-video til fysik7.dk

Se og hør om ideen med denne digitale tekstbog, elevøvelser og fysik/kemi.

Videoen er optaget på Industrimuseet i Horsens. Erik Marcussen fortæller.

 

På tværs af naturfagene

Der er store udfordringer i undervisningen, læseplaner og den fællesfaglige naturfagsprøve for biologi, geografi, fysik og kemi. Her på hjemmesiden markeres det både i 7., 8. og 9. klasse. Domænenavne natur9.dk prøver at samle det hele under ét. Her er der lidt til hvert af de forskellige naturfag, men også udvalgte fordybelser. Det er afprøvet på Vejlefjordskolen og klar til brug.

natur9 solopgang

Kampen mellem tro og videnskab

Galilei og bidrag til videnskab

Galilei var en af de første videnskabsmænd, der lavede forsøg for at bevise sine påstande. Han var den første, der viste, at en stor og en lille blykugle falder lige hurtigt ned - fra det skæve tårn i Piza.

Galilei var meget interesseret i stjerner og planeter. Han fik fat i tegningerne til en kikkert, som var opfundet i Holland. Nu kunne han studere Jupiter og Venus. Han opdagede, at Jorden kredser omkring Solen. Det måtte han stå skoleret for i kirken. Han blev endda pisket i en alder af 70 år.

I middelalderen ønskede Den Katolske Kirke at sidde al magt, tro og videnskab. Galilei blev derfor set som en trussel mod kirken. Man ønskede ham langt væk. Dengang var man ikke bange for at gennemføre en henrettelse, hvis der var nogen, der ikke makkede ret.

Galilei fastholdt, at Solen er centrum i vort solsystem, og der blev indkaldt til kirkemøde. Her måtte Galilei afsværge sine opdagelser. Han løj med vilje. Galilei mente, at det var vigtigere at kunne fortsætte forskningen end at tale sandt til de uvidende præster.

Fra Galilei til robotter på Mars

På Galileis tid var det kirken, der havde al magt ang. tro og videnskab. I dag er tingene vendt rundt. Nu er det videnskaben, som presser sine meninger igennem. Vi får f.eks. at vide, at i fremtiden vil der være kolonier på Mars, hvor man kan studere den golde og kolde planet. Folk NASA siger, at vi skal udforske solsystemet og sende astronauter ud forbi Jupiter og Saturn, så de kan udforske kolde og ugæstfri planeter.

I dag styrer videnskaben alt, der har med vores tro på fortid, nutid og fremtid at gøre. I Danmark er vi på vej væk fra den kristne tro, idet vi stoler på vore egne evner og beslutninger.

Før i tiden sad kirken på tro og videnskab. Nu er det vore universiteter, professorer og forskere, der dikterer og styrer tro og videnskab.

science logo03

God viden

Vil du vide mere om tro og videnskab, så er der en hjemmeside om det emne.
Gå til godviden.dk og læs mere om tro og videnskab i Danmark.  Klik her . . .  godviden.dk

God læselyst
Erik Marcussen
Forfatter og webmaster på fysik7.dk og godviden.dk.

­