Her er din digitale tekstbog: fysik8.dk

Vi når langt omkring i 8. klasse; vi lærer bl.a. om

Atomer, måle & veje, syrer & baser, sæbe og metaller

- plus magneter, elektricitet og energi

Velkommen til en digital tekstbog med en læseplan, som tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets krav til Nye Fælles Mål 2013. Der er store ændringer her i 2016-2017, således at der kommer nogle fokusområder med, som dækker de nye emner i naturfag.

Fra atomer til molekyler

Vi begynder med noget af det grundlæggende for fysik og kemi, nemlig atomer og molekyler. Denne viden er egentlig kun ca. 100 år gammel, og der forskes stadig.

 

Lær at måle og veje

Videnskab går blandt andet ud på at kende mål og vægt på hverdagen. Utrolig mange ting er vi nu i stand til at beskrive med tal, for bedre at kunne sammenligne og vurdere.

Syrer, baser og salte

Det klassiske emne fra 9. klasse om syrer, baser og salte er flyttet her ned i 8. klasse. Vi skal lære om nogle af de kemikalier, vi bruger i vores hverdag.

 

Vi spiser sure appelsiner og drikker sure sodavand. Vi bruger basiske opvasketabs, og vi bruger kemiske salte i køkkenet, i haven og i landbruget.

Sæbe, cremer og lotion

Det er blevet populært at lave sæbe, cremer og lotion selv. Så ved man, hvad der er puttet i.

Vi lærer noget om vand- og fedtopløselige stoffer, når vi afprøver nogle af Urtegaardens opskrifter.

 

Metaller som fokusområde

Vi har metaller i kroppen; det er biologi.

Vi finder metaller i undergrunden og i miner; det er geografi

Vi er glade for, at metaller kan lede varme og elektricitet; det er fysik.

Vi opløser metaller og laver kemiske forbindelser; det er kemi.

 

Magneter og elektricitet

Vi lever i et moderne samfund, hvor vi nyder godt af de opdagelser, der er gjort inden for de sidste 200 år. Elektromagnetismen har totalt ændret vor hverdag.

Energi og bæredygtighed som fokusområde

Det tværfaglige skal heller ikke glemmes her i 8. klasse. Vi sætter fokus på bæredygtighed. I første omgang er det energiforsyning. Senere vil vil vi se på produktion.

Elektronik

Undervisningsministeren vil have elektronik og eksempler på automatik tilbage i undervisningen. Der er nu udarbejdet et undervisningsforløb til at imødekomme dette behov. Vrag og vælg mellem både lette og svære diagrammer både på sømbrædt og printplade.

Nyheder marts 2024

natur9 animat

Mangler du lige lidt til de fælles- faglige fokusområder her i marts, så kig under natur9. Find et forsøg eller flere. Der er nok at tage af.
Se hele viften af idéer.  Klik her

gipsskrue2

Opdatering

En tiltrængt opdatering af fysik7 er i gang. Nogle gange ændres links, og det går jo ikke. Illustrationer og billeder kan også have brug for et eftersyn. Her i februar er bl.a. artiklerne om fysik i hjemmet opdateret. Der er kommet en ny illustration af de skruer, man bruger til at fæstne gipsplader med. 
Klik her . . .

bigbang 1032 temp

Big Bang

Vi hører ofte om Big Bang, teorien om starten på vort univers. Ja, ofte hører vi, at alt er kommet af ingenting. Men kig på det: Teorien taler om en stor varmeeksplosion, altså energi. Læs mere, klik her.

Kampen mellem tro og videnskab

Galilei og bidrag til videnskab

Galilei var en af de første videnskabsmænd, der lavede forsøg for at bevise sine påstande. Han var den første, der viste, at en stor og en lille blykugle falder lige hurtigt ned - fra det skæve tårn i Piza.

Galilei var meget interesseret i stjerner og planeter. Han fik fat i tegningerne til en kikkert, som var opfundet i Holland. Nu kunne han studere Jupiter og Venus. Han opdagede, at Jorden kredser omkring Solen. Det måtte han stå skoleret for i kirken. Han blev endda pisket i en alder af 70 år.

I middelalderen ønskede Den Katolske Kirke at sidde al magt, tro og videnskab. Galilei blev derfor set som en trussel mod kirken. Man ønskede ham langt væk. Dengang var man ikke bange for at gennemføre en henrettelse, hvis der var nogen, der ikke makkede ret.

Galilei fastholdt, at Solen er centrum i vort solsystem, og der blev indkaldt til kirkemøde. Her måtte Galilei afsværge sine opdagelser. Han løj med vilje. Galilei mente, at det var vigtigere at kunne fortsætte forskningen end at tale sandt til de uvidende præster.

Fra Galilei til robotter på Mars

På Galileis tid var det kirken, der havde al magt ang. tro og videnskab. I dag er tingene vendt rundt. Nu er det videnskaben, som presser sine meninger igennem. Vi får f.eks. at vide, at i fremtiden vil der være kolonier på Mars, hvor man kan studere den golde og kolde planet. Folk NASA siger, at vi skal udforske solsystemet og sende astronauter ud forbi Jupiter og Saturn, så de kan udforske kolde og ugæstfri planeter.

I dag styrer videnskaben alt, der har med vores tro på fortid, nutid og fremtid at gøre. I Danmark er vi på vej væk fra den kristne tro, idet vi stoler på vore egne evner og beslutninger.

Før i tiden sad kirken på tro og videnskab. Nu er det vore universiteter, professorer og forskere, der dikterer og styrer tro og videnskab.

science logo03

God viden

Vil du vide mere om tro og videnskab, så er der en hjemmeside om det emne.
Gå til godviden.dk og læs mere om tro og videnskab i Danmark.  Klik her . . .  godviden.dk

God læselyst
Erik Marcussen
Forfatter og webmaster på fysik7.dk og godviden.dk.