En gyngetur

- ude i det fri!

Svingninger kender vi alle til fra legepladsen: En gynge.

Faktisk er det et godt sted at begynde at snakke om svingninger.

I fysikken kalder man de et pendul, der bevæger sig i et lille stykke af en lodret cirkel.

Teori om gyngen

Nogle gange står pendulet stille, andre gange er de fart på. Det hele hører til emnet mekanisk energi.

Beliggenhedsenergi er når gyngen er højt oppe og står stille.

Bevægelsesenergi er når gyngen er i fart. Hastigheden er højest, når gyngesnoren er lodret.

Der sker altså en hastighedsændring hele tiden, også kaldet acceleration. Går hastigheden ned, sker der en deacceleration.

Et penduls svingningstid er afhængigt af pendulets længde. I formlen for et penduls svingningstid indgår også jordens tyngdekraft, men den ændres jo ikke for os, når vi laver forsøg.

På Månen vil et pendul svinge langsommere. På den store planet Jupiter ville det gå hurtigere.

Længden af pendulet er afgørende for svingningstiden.
Et målebånd gør det hele mere seriøst.

Der er en formel

Formlen for et pendul har teoretisk set to variable størrelser:

T er svingningstiden
L er pendulets længde
G er tyngdekraften eller mere korrekt tyngdeaccelerationen

På jordoverfladen er G konstant.

Tag tid på 10 svingninger

Svingningstiden måles med et stopur. Det gør de nemmere at sammenligne resultaterne.

Det er en god ide at måle 10 svingninger og så dividere resultatet med 10.

På den måde får man svingningstiden i sekunder med én decimals nøjagtighed.

På Vejlefjordskolens gynge var svingningstiden omkring 2,9 sek.

Når man står op, bliver pendullængden kortere, og der er en svingningstid på omkring 2,5 sek.

Måler vi gyngens længde og sætter tallet ind i formlen for et pendul, svarer det til målingerne.

Video om gyngen