Lodtrækning i april måned

Vi skal have en del ting på plads i foråret, for at vi kan være klar til den mundtlige, praktiske naturfagsprøve i biologi, geografi, fysik og kemi i juni måned.

      
  • Begynd allerede i marts med at vælge grupper.
  • Man kan vælge at gå op til FP9 alene, sammen med en klassekammerat eller i en tre-mands-gruppe.
  • Der skal gå 5 hverdage fra valg af grupper til at man må trække emner.
  • Fra 1. april må man trække fællesfaglige fokusområder. Der skal være 4 forskellige at vælge imellem.
  • Når man har trukket emne, skal man bruge april og maj måned på at forberede sig på FP9.
     
ffoicon3  

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
- kan fx knytte an til vandets kredsløb, global drikkevandsforsyning, klimatilpasninger og spildevandsudledning.

På Vejlefjordskolen har vi valgt at kalde dette fokusområde for:

Vand som ressource

     
ffoicon1  

Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
- kan fx handle om landbrug, havbrug, algeinnovation, skovbrug eller plastproduktion.

Her 1. april 2018 fortalte man i nyhederne, at "geografien er flyttet ind i køleskabet". Mange lokaltproducerede madvarer når frem til butikkerne, og så ved folk lidt mere om, hvor varen kommer fra. Jo, mad og produktion er afgjort også geografi.

På Vejlefjordskolen har vi valgt at kalde dette fokusområde for:

Mad og mennesker

     
ffoicon5  

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
- kan fx knytte an til solindstråling, mobiltelefoni, a-kraft, rumrejser, cancer eller baggrundsstråling.

På Vejlefjordskolen går i alle i 9. årgang op i dette emne.

     
ffoicon2 0  

Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
- kan fx knytte an til vedvarende kontra ikke-vedvarende energikilder, forurening af atmosfæren eller isolering af boliger.

På Vejlefjordskolen går én klasse op i dette emne.

     
ffoicon6  

Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår
- kan fx knytte an til robotteknologi, bioteknologi eller fødevareteknologi.

På Vejlefjordskolen går to klasser op i dette emne.

     
ffoicon4      

Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer
- kan fx knytte an til ftalater, røgrensning, kødproduktion, industrielle symbioser eller transport. Find inspiration i forløbet Vi undersøger kemisk industri.

På Vejlefjordskolen er der ingen, som går op i dette emne.