­

Ørsteds forsøg

Opdagelsen der for alvor satte gang i brugen af elektricitet.

 Magnetfelt omkring en strømførende ledning

I 1820 opdagede H.C. Ørsted, at der et magnetfelt rundt om en ledning med strøm i.
Vi kan let påvise elektromagnetisme.

Vi holder en strømførende ledning på langs hen over en kompasnål.

 

Kompasnålen vil dreje og stille sig på tværs i forhold til ledningen.
Altså må der være et magnetfelt.

Magnetnålen slår forskelligt ud alt efter om man holder ledningen over eller under ledningen.
Magnetfeltet går rundt om ledningen i en cirkulær bane. 

Der skal over 2 ampere til at påvise magnetfeltet med de kompasnåle, vi bruger i fysik.

 

 

 

 

Stor strømstyrke

Vi sætter en lyspære fra en bil ind i det kredsløb, vi anvender til Ørsteds forsøg.
Ellers kortslutter vi strømforsyningen.
Pæren er mærket med 60 Watt og 12 Volt.

60W = 12V * 5 A
Watt = Volt * Ampere

Strømstyrken bliver derfor 5 ampere, dvs. rigeligt til at påvise et magnetfelt rundt om ledningen.

 

Højre hånd og tommel-finger-regel

Der er flere regler omkring strøm, magnetisme og højre hånd. Her er der da også en, selv om den ikke er så kendt:

Hold højre hånd i strømmens retning, dvs. fra plus mod minus. Nordpolen vil da dreje ud mod tommelfingeren.

Det virker selvfølgelig kun, hvis du har hånden over ledningen. Du skal også holde hånden med håndfladen ned mod ledningen. Men reglen er nu sjov alligevel.

Se et videoklip

Hør og se to drenge fortælle om Ørsteds forsøg.

Der er meget at snakke om, og sådan skal det være.

    

H.C. Ørsted (1777-1851)

Dansk fysiker og Den Polytekniske Læreanstalts første direktør. Opdagede elektromagnetismen 1820, og fremstillede som den første metallet aluminium 1824.
Inspireret af europæiske studierejser i 1800-tallets begyndelse stiftede han 1824 Selskabet for Naturlærens Udbredelse. I 1814 fremsatte han forslag til en dansk betegnelse for en række kemiske ord. Eksempler på Ørsteds ord er: Ilt (oxygen), brint (hydrogen), rumfang, vægtfylde, mindretal, tidevand. Alle er ord, der bruges i dag. I alt skabte Ørsted 2.000 ord og orddannelser.

 

 

  H.C. Ørsted på Gåsetorvet i Rudkøbing, Langeland

Vi tager en tur til Langeland

H.C. Ørsted er født og opvokset på Langeland. Vi besøger hans hjemby, Rudkøbing.

Gåsetorvet i Rudkøbing med statuen til venstre og hans barndomshjem, apoteket, til højre.

 

     

Statuen af H.C. Ørsted har denne indskrift på bagsiden af soklen.

Ørsteds opdagelse af elektro-magnetismen var altså i 1820.

Læs mere på nettet om . . .

H.C. Ørsted
Ørstedssatelitten

 

  

undervisningspakken2023

­