­


Elever ved planetstien i Horsens

Jorden og rummet

Der er flot at få en tur en aften, hvor Månen er oppe på en stjerneklar himmel. Vi undrer os! Hvor er det stort! Tusindvis af stjerner og Mælkevejen som et bælte hen over himlen - det er utroligt. Hvor er vi små som mennesker i et uendeligt univers.

Så kommer spørgsmålene . . .

          •   Hvor langt er der til Månen?
          •   Har alle stjernerne navne?
          •   Hvor langt er der ud til
              den nærmeste stjerne?
          •   Hvordan blev Jorden dannet?
          •   Hvordan begyndte det hele?
          •   Har der været liv på Mars?
              Se videoklip fra Aftenshowet  > > >

Nogle af spørgsmålene har vi meget sikre svar på. Andre svar er kun teorier. Det er med til at gøre astronomi spændende.

      

Astronomi og rumfart

Det er en del af læseplanen i 7.-10. klasse, at man skal lære noget om astronomi, lige fra Jorden og Månen til planeter, stjerner og galakser. Se nederst på siden.

Raketter og rumfart bliver ofte nævnt i medierne, så her må vi også være med i noget af det grundlæggende.

Vi hører nyt om den internationale rumstation, og ind imellem snakker man om at sende mennesker til Månen eller Mars. Det er store udfordringer, og det er spændende at sætte sig ind i lidt af det.

  kompetence10klasse kopi 
      

space06

360 km oppe i luften hænger den internationale rumstation. Danskeren Andreas Mogensen har besøgt den.

Fra Big Bang til satellitter

Vi skal prøve at finde svar på vores spørgsmål om Jorden og rummet. Kun få emner er med, for rundt omkring på nettet findes der flere hjemmesider med tekst og billeder om astronomi. Her skal vi blot prøve at forenkle noget af det og se bag teorierne. Det er nemmelig ikke alt, vi ved, selv om det nogen gange lyder sådan.

Man er velkommen i Tycho Brahe Planetariets 3D-bio. Det er en stor oplevelse for børn og voksne i alle aldre. Astronomi er spændende.

Fokus på Jorden og universet i læseplanen for 10. klasse

Her er lige lidt fra den officielle læseplan til 10. klasse.
Det er delt op i kompetenceområder . . .

  Undersøgelse   Undervisningen i forløbet skal gøre eleverne i stand til selv at undersøge Jordens ressourcer, fx salte, organiske forbindelser eller metaller. Der er fokus på ressource indvinding, produktion, anvendelse og miljømæssige forhold. Undersøgelserne tager så vidt muligt afsæt i ressourcer, der findes i elevernes nærområde.
        
  Modellering   Undervisningen skal gennem bl.a. fysiske og digitale modeller give eleverne viden om astronomiske objekter og fænomener, fx kometer, asteroider, exoplaneter, stjerner, solvinde og supernova-eksplosioner. Undervisningen skal desuden give eleverne et indblik i, at udforskningen af rummet har haft afgørende betydning for forståelsen af vores egen planet og livets opståen.
          
  Perspektivering   I forløbet skal eleverne relatere rumforskning til erkendelser inden for naturvidenskaben. Der er fokus på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder og nye erkendelser med betydning for hverdag og samfund. Forløbet skal inddrage nyere rumforskning, fx forskning i mørkt stof, opdagelse af exoplaneter og rumteknologi.
     
Kommunikation  
 

- her er der intet officielt.
Læreren kan jo selv lave en opgave. Klik her !

   

Herunder er der klippet og klistret fra den officielle plan . . .

 

kompetence10klasse kopi

Bemærk at "Kommunikation" ikke er med i skemaet!

Kampen mellem tro og videnskab

Galilei og bidrag til videnskab

Galilei var en af de første videnskabsmænd, der lavede forsøg for at bevise sine påstande. Han var den første, der viste, at en stor og en lille blykugle falder lige hurtigt ned - fra det skæve tårn i Piza.

Galilei var meget interesseret i stjerner og planeter. Han fik fat i tegningerne til en kikkert, som var opfundet i Holland. Nu kunne han studere Jupiter og Venus. Han opdagede, at Jorden kredser omkring Solen. Det måtte han stå skoleret for i kirken. Han blev endda pisket i en alder af 70 år.

I middelalderen ønskede Den Katolske Kirke at sidde al magt, tro og videnskab. Galilei blev derfor set som en trussel mod kirken. Man ønskede ham langt væk. Dengang var man ikke bange for at gennemføre en henrettelse, hvis der var nogen, der ikke makkede ret.

Galilei fastholdt, at Solen er centrum i vort solsystem, og der blev indkaldt til kirkemøde. Her måtte Galilei afsværge sine opdagelser. Han løj med vilje. Galilei mente, at det var vigtigere at kunne fortsætte forskningen end at tale sandt til de uvidende præster.

Fra Galilei til robotter på Mars

På Galileis tid var det kirken, der havde al magt ang. tro og videnskab. I dag er tingene vendt rundt. Nu er det videnskaben, som presser sine meninger igennem. Vi får f.eks. at vide, at i fremtiden vil der være kolonier på Mars, hvor man kan studere den golde og kolde planet. Folk NASA siger, at vi skal udforske solsystemet og sende astronauter ud forbi Jupiter og Saturn, så de kan udforske kolde og ugæstfri planeter.

I dag styrer videnskaben alt, der har med vores tro på fortid, nutid og fremtid at gøre. I Danmark er vi på vej væk fra den kristne tro, idet vi stoler på vore egne evner og beslutninger.

Før i tiden sad kirken på tro og videnskab. Nu er det vore universiteter, professorer og forskere, der dikterer og styrer tro og videnskab.

science logo03

God viden

Vil du vide mere om tro og videnskab, så er der en hjemmeside om det emne.
Gå til godviden.dk og læs mere om tro og videnskab i Danmark.  Klik her . . .  godviden.dk

God læselyst
Erik Marcussen
Forfatter og webmaster på fysik7.dk og godviden.dk.

­