­

Solfanger

Vil man gerne have varmt vand til et bad, så er en solfanger en nem og miljøvenlig mulighed.

Solens stråler opvarmer et kobberrør, der er monteret i en isoleret kasse med et glas over.

Inden i røret er der vand, som bliver varmet op. På solfangeren her til højre, bliver vandet varmet mest op i den højre del. Det varme vand vil cirkulere opad - helt uden brug af pumpe.

Faktisk er det det koldere vand, som går ned i bunden. Varmt vand fylder mere end koldt, og derfor vil det lægge sig oven på.

Bemærk at solfangeren er simpel og kan stort set ikke gå i stykker. Om sommeren kan man dog komme ud for, at vandet når kogepunktet, så det må man tage højde for.

Miljørigtig teknologi

Solfangeren opvarmer vand på en miljørigtig måde . . .

   *   Ingen pumpe
   *   Intet energiforbrug
   *   Ingen forurening
   *   Ingen støj

Varmer effektivt

Oppe i vandtanken ser vi, at røret med det varme vand er højere oppe end det venstre rør, som sidder inden i den orange prop.

Man kan nu måle en stor forskel i temperaturen på det vand, der går nedad i solfangere og det, der kommer op.

På billedet er forskellen omkring 7 grader Celcius. Vi har målt helt op til 13 graders forskel.

Laver man forsøget i klassen, kan det gøres med en stor glødepære, f.eks. en 150 W. Her vil temperaturforskellen være blot 3 grader Celcius i begyndelsen, men venter man lidt, kommer den også op over 10 grader.

 

Se og hør om solfangeren i nedenstående video-klip . . .

    

  

 

  

­