­

745 Protonpumpen

roots02

Protonpumpen og karsespirer

karseposer

Hvordan får planter fat i de positive næringsioner?
Århus har svaret!

Teori om protonpumpen og næringsstofoptagelsen

Når en plante skal optage næring fra jorden, må den gøre et større arbejde for at få fat i næringsstofferne. Lerpartiklerne fastholder de positive næringsioner som f.eks. NH4+ og K+. Det klarer planten ved at udsende de kraftige H+-ioner, som så skubber næringsionerne fri af lerpartiklerne.

Denne proces kaldes for protonpumpen og blev opdaget af en dansker for et par årtier siden. Mandens navn er Jens Chr. Skou fra Århus Universitet. Han fik Nobelprisen i kemi i 1997.

protonpumpelev

Selve forsøget

5 almindelige reagensglas fyldes med væske med forskellig pH-værdi:

    • pH 7 er almindeligt vand
    • pH 8 er vand med lidt natriumhydroxid
    • pH 9, 10 og 11 indeholder mere NaOH
    

Kom lidt vat i hvert reagensglas samt 15-25 karsefrø i hvert glas. Skub vat og frø et par millimeter ned i vandet.

Efter 3 dage er der en lille kimplante og senere kommer der rødder.

  

Konklusion/resultater

Efter en uge er væskerne i reagensglassene blevet neutraliseret.

Karserødderne udsender H+ ioner, som går sammen med base-ionen OH- og danner vand:
      H+  +  OH-  →  H2O

Karserødderne udsender H+ ioner for at de posive næringsioner i jorden skal løsnes fra lerpartiklerne. Rødderne er svagt negativt ladede, og der er derfor et spændingsfelt, som tiltrækker nærings-ionerne.

  

En pipette kan nemt stikkes ned i reagensglasset for at suge lidt vand op.
Dryp det på et stykke universal-indikator-papir, når du vil måle pH-værdien.

Hvad du lærer af forsøget

At naturen er fuld af små undere.
At karserødder udsender ioner i et forsøg på at frigøre næring.
At H+ ioner neutraliserer en base.

  

 

­