Motion, sundhed og levevilkår

Hvad betyder motion for vores sundhed og velvære?
Behøver vi motion for at holde os friske og raske?

Motion og livsstil er af stor betydning for vores sundhed. Fysisk aktivitet kan endda være med til at forebygge visse sygdomme.
Vore levevilkår begrænses af sygdom, så vi kan sige, at raske har mere livskvalitet. Man har det bedst, når krop og sind er OK, og man har det godt med andre mennesker.

WHO, Verdenssundhedsorganisationen siger, at sundhed er tilstedeværelsen af "fysisk, psykisk og socialt velvære". Det må betyde, at gruppeaktiviteter og holdsport er vigtigt for os.

Livsstil er noget, vi selv vælger

Vi mennesker kan nemt få nogle dårlige vaner. Det er alt fra brug af tobak og alkohol, men også en McDonald-livsstil med masser af færdigretter. Men vi skal mere end sund mad og nej til stimulerende stoffer. Vores livsstil skal indeholde fysisk aktivitet, for det forebygger en hel række sygdomme.

Teknologi skal ikke gøre os dovne. Desværre er det ofte det, der sker, når moderne teknologi placerer os foran en PC eller i en behagelig bil. Vi sidder alt for meget ned. Det er belastende for kroppen. Det er unaturligt at være inaktiv.

Mennesker er udstyret med omkring 200 knogler og 600 muskler. Det er meningen, at vi skal bevæge os. Nervesystem, blodkredsløb og hormoner er med til at give det hele mening.
Der er lavet undersøgelser af motionsvaner. I København ved man, at fysisk aktive lever længere end de inaktive. Igennem 14 år har man fulgt flere tusinde mennesker og studeret deres aktivitetsniveau. Dødeligheden var markant forskellig imellem aktive og mere passive borgere. Når der dør 100 inaktive mennesker, så dør der kun 57 aktive personer.

Kondital

Man kan sætte tal på et menneskes evne til at optage ilt, som skal bruges i kroppen ude i cellerne. Her er der tale om lungekapacitet og iltoptag. Det måles i ml ilt pr minut og kropsvægt. Alder og køn gør en forskel.

Har man et meget lavt kondital, stiger dødeligheden kraftigt. Man antager, at 30-40 % af midaldrende danskere har et kritisk, lavt kondital. Heldigvis har unge sjældent et kritisk, lavt kondital.
Sukkersyge var tidligere noget, ældre mennesker havde. I dag ser man denne sygdom brede sig nedad i aldergrupperne. Problemet er størst i USA, men vi her i Europa er ved at komme med i denne kedelige statistik.

Sukkersyge er en livsstilssygdom, som rammer mange fede og inaktive mennesker. Fedtet gør det svært for kroppens insulin at regulere sukkerindholdet i cellerne.

Levevilkår

Familieliv, arbejde, bosted og forurening har indflydelse på vor sundhed. Der er mange eksempler. Enlige mænd lever ikke så længe som gifte mænd. En del taxachauffører dør tidligere end andre på grund af blodprop i hjertet. I storbyer udgør dieselbiler en forureningsfare, idet nogle folk får luftvejsproblemer.

Fysisk aktivitet

Når vi bruger vore muskler, øger vi energiomsætningen. Når vi kører på cykel, går eller løber en tur eller træner i kondicentret, så holder vi kroppen i gang. Ellers forfalder den, musklerne svinder ind og muskelstyrken svækkes. Man taber muskemasse, og hjerte of kredsløb trænes ikke. Hurtigt bliver man forpustet og dermed træt.

Sundhedsstyrelsen havde i 2003 en kampagne om aktivitet blandt unge og voksne. Efter kampagnen fandt man ud af, at 25 % af de voksne og 20 % af de unge var fysisk inaktive i en sådan grad, af det gik ud over deres sundhed/helbred.

Disse to bøger bruges i gymnasiet, når man har idræt på C-niveau i 1.g. Begge bøger behandler emnet om motion, sundhed og levevilkår.