Mad og erhverv

Vi skal have mad hver eneste dag, og det skaber arbejde til mange mennesker rundt omkring i verden. Her er et simpelt eksempel . . .

  1. Nogle er bønder eller gartnere og producerer råvarerne.
  2. Andre forarbejder maden.
  3. Får man dårlig mave, så skal man til lægen.

 

Foto >
Det er vigtigt at lære at lave mad. Mange er glade for at være i gang. Her er et eksempel på, hvad man kan lave i skolekøkkenet.

 

pizza450

     

Foto >
10. klasse er en tur på McD. Her er folk i arbejde og må være effektive og hurtige. For os kunder er en tur på McD en sjov og spændende måde at være sammen med sine venner på.

 

macdonald horsens

Udfordringer

Vi skal have en forståelse for, at mad giver arbejde til mange mennesker i forskellige erhverv.

       
  • Lav en liste over erhverv, der har med mad og mennesker at gøre
        
  • Sammenlign arbejdsmiljøet for mennesker i samme erhverv, men de arbejder i forskellige lande
   
  • Prøv også at se på erhvervsudviklingen i et område, måske din hjemegn
   
  • Beskriv dit drømmejob, som har med mad og mennesker at gøre
   
  • Forklar begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv
   
  • Giv eksempler på primære, sekundære og tertiære erhverv

Fourastié-diagram, udviklingen i erhverv

Fourastié-diagram, model fra ca. 1950 for erhvervsudviklingen i et område. Det oprindelige diagram byggede på erhvervsudviklingen i Frankrig fra 1800 til 1950 og var fremskrevet til år 2100; Fourastié mente, at modellen ville kunne bruges på alle landes udvikling.

Man kan se, hvor mange procent af arbejdsstyrken, der er beskæftiget i de forskellige sektorer. Nederst ses tidslinien. Vi siger ofte, at vi i den vestlige verden er gået fra at være et landbrugssamfund til at have med industri at gøre - for til sidst at ende med at være et informationssamfund.

erhverv diagram678

 

primære erhverv, fællesbetegnelse for landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri, de erhverv, som direkte udnytter naturresurserne. Minedrift hører logisk til de primære erhverv, men da det oftest bedrives under former, der minder om industri, henregnes det i regelen til de sekundære erhverv (dem, der forarbejder råvarer).

sekundære erhverv, samlet betegnelse for de erhverv, som forarbejder råvarer (fra de primære erhverv) til færdigvarer; de omfatter således industri, håndværk, byggeri og anlægsvirksomhed.

tertiære erhverv, de erhverv, som ikke direkte er forbundet med fremskaffelse af råvarer (se primære erhverv) eller forarbejdningen af disse (se sekundære erhverv).

De tertiære erhverv omfatter alle former for offentlig og privat service, herunder de erhverv, som etablerer de almene produktionsbetingelser. Herved forstås de funktioner, som sikrer, at produktion kan foregå også på langt sigt; dvs. bl.a. samfundets administration og kontrol, transport, undervisning og sundhedstjeneste.

I de højtudviklede ilande er den tertiære sektor langt den største, og den beskæftiger i alle lande en stadig stigende andel af arbejdsstyrken.

De 3 f 'er

Prøv at huske de tre grupper ved at bruge disse fre ord: fremskaffelse, forarbejdning, formidling.

   Fremskaffelse sker i de primære erhverv

   Forarbejdning sker i de sekundære erhverv

   Formidling sker generelt i de tertiære erhverv

landbrugskalk01

Landbruget i Danmark har i dag få ansatte, men mange store og dyre maskiner.

Landmanden er i gang med at køre gylle ud på sin mark.

 

undervisningspakken2023