Gitterspær - vi skruer træ sammen
Mange huse har gitterspær inden under taget. Spærene holder taget oppe, måske er det tagplader, måske er det tegl. Den vandrette bjælke nederst bærer loften inden i huset. Loftet er tit lavet af gipsplader eller fine, høvlede brædder.
Et gitterspær er en genial konstruktion. Den består af mange trekanter! Det gør den stærk, som hverken taget eller loftet kommer til at hænge i en bue. De indvendige bjælker i gitterspæret holder godt fast i den øverste del af den store trekant. Derfor kan hverken loft eller tag blive skævt. Havde man ikke valgt denne konstruktion, skulle dimensionerne på den store trekant have været meget større. Det er dyrere og vejer mere. Det gør det svære for håndværkerne, når de skal bygge huset.
|
En trekant giver en stabil konstruktion.
Hvor mange trekanter er der i dette gitterspær?
Er der 6, 8 eller 10 trekanter? |
|
|
Vi bygger en model af et gitterspærVi bruger sømplader og skruer til at samle træet med. Det går hurtigere end i gamle dage, hvor der blev lavet udskæringer i træet.
Sømpladerne har huller med en diameter på 5 millimeter (mm). Man kan selvfølgelig bruge søm til arbejdet, men vi vælger skruer, for så er det nemt at skille ad igen.
Sømplader kan fås i mange forskellige størrelser. Vi bruger to af de mindste.
|
|
|
BeslagskrueSkruerne er specielt lavet til sømpladerne. Hovedet på skruen har en hals, et cylindrisk stykke, som også er 5 mm og derfor passer stramt ned i sømpladens huller. Det giver nogle meget stive samlinger.
Man kan skrue dem ned i træet uden at bore for. De fleste bruger en elektrisk skruemaskine til arbejdet. Det kan også gøres med en speciel skruetrækker. |
 |
|
|
Her er skruerne, vi bruger. De er lavet af stål og har et specielt hoved med torx kærv.
Størrelsen er 5,0x35 mm. Bemærk, at håndværkere altid bruger millimeter og ikke centimeter.
Nederst til venstre står der, hvilken kærv, skruerne har. Det er torx 20.
Skruerne har fibercutspids, så skruen "bider" hurtigere i træet. Det gør skruen også nemmere at få placeret præcist. |
|
|
BitsHer får vi et overblik over bits til en skruemaskine.
Først er der "lige kærv", som vi kender det fra de gammeldags skruetrækkere. Her er der fire - fra 4 til 7 mm brede.
Derefter kommer den almindelige stjerneskruetrækker: PH0 - PH3.
PZ1 og PZ2 hedder pozidrive og er en forbedring af den gamle stjerneskrue.
T10, T15 . . . og T30 hedder torx. De er de bedste bits til skruer. De er meget stærke og "kammer ikke over", når der virkelig gælder. |
|
|
Vi er kommet rigtig langt med at samle gitterspæret. Når man først har prøvet at skrue et par skruer i, ved man, hvor mange kræfter man skal bruge for at få skruen til at bide fast i træet.
Vi bruger skruemaskineI dag er skruemaskiner meget populære. De er nemme at komme rundt med, fordi der ikke skal trækkes ledning til en stikkontakt med 230 volt.
Faktisk blev den første batteridrevne boremaskine bestilt af NASA, da man skulle op på Månen for at bore i sten og klipper.
Billedet er fra Økoloariets udstilling om rumrejser. |
|
|
SkrueretningNår man skal skrue en skrue i, skal man dreje "med uret", eller "i urets retning".
Betegnelsen henviser til retningen viserne på et ur bevæger sig.
|
Skrue i, stramme en skrue
|
|
|
Den modsatte bevægelsesretning kaldes "mod uret".
Almindelige skruer, møtrikker, bolte og skruelåg spændes med uret og løsnes mod uret.
Årsagen er enkel. Er man højrehåndet, kan man lettest spænde med uret. Der er dog enkelte undtagelser fra denne regel. Man kalder det for links-gevind. |
Skrue ud, løsne en skrue
|
Tegning af gitterspær
Der er lavet en tegning af gitterspærret, som er lige til at skrive ud. Den er god at have, når man skal save træet til.
Hent PDF-fil med tegning i 1:10, indeholder længdemål og vinkler.
Videoklip med 7b . . .
Opsætning af spær
På nedenstående videoklip ser du, hvordan man rejser et hus af bjælker fra Panbo i Vejle.
Gå 4.40 minutter ind i videoen og se, hvordan man rejser gitterspær. Se frem til tiden 6.30.
Vi siger tak til Panbo for lån af videoen. Se evt. firmaets hjemmeside - klik her!
Gyngestativ, 5-kantet
Herunder ser du et stort gyngestativ. Det er 5-kantet. Prøv at forklare konstruktionen . . .
- Hvorfor er gyngen 5-kantet og ikke 4-kantet?
- Hvorfor hælder stolperne? Er de ved at falde?
- Ville stativet fungere, selv om stolperne ikke var gravet ned?
