Farver og temperatur Når en smed skal lave et søm, varmer han jernet op, så det er rødglødende. Jern bliver blødt, når det er rigtig varmt. Fortsætter smeden med at varme på jernet, bliver det lysegult og vil til sidst smelte. Med andre ord så fortæller metallets farve noget om dets temperatur.
Glødetråden i en pære er lavet af wolfram og kan blive meget varmt, inden det smelter. Wolfram smelter ved ca. 3400 grader celsius, den højeste temperatur for rene metaller. Wolfram sætter normen for indendørs belysning, og det hedder "tungsten light" på engelsk. Forsøg Prøv at sætte strøm til en almindelig glødepære. Brug en strømforsyning, hvor du kan regulere spændingen. Skru op for strømmen, så pæren bare lige gløder. Notér farven. Skru lige mere op og observer, hvordan farven ændrer sig. Skru op til den tilladte spænding for pæren. Nu burde lyset være lysegult eller hvidt.

Farvetemperatur

Når vi snakker om farvetemperatur, skal vi kende Kelvin-skalaen. Den har sit udgangspunkt i den almindelige Celsius-skala, vi bruger til at måle varme med. Det interessante ved Kelvin-skalaen er, at der ikke er negative tal.

Varme opstår, når atomer og molekyler bevæger sig. Når man varmer noget op, bevæger atomer og molekyler sig hurtigere. Ved afkøling bliver bevægelserne langsommere, og de stopper helt ved -273,16 grader celcius. Det kalder vi for det absolutte nulpunkt. Og det er her, Kelvin-skalen begynder.

Er Solen gul?

Når du tegner en sol, hvilken farve får den så? Er din sol gul, rød eller hvid?

Solen er ca. 5.505 grader celsius på overfladen. Det er 5778 grader kelvin. En så høj temperatur oplever vi som hvid. Vore øjne kan se grundfarverne rød, grøn og blå, og når de blandes, ser vi dem samlet som hvid.

Når Solen er ved at gå ned, bliver den først lidt gul og slutter af med rød. Forklaringen får du i et af de næste forsøg.

I skemaet herunder ser du et skema over farvetemperaturer . . .

Hvor varm er glødetråden i en pære?

Pærer med glødetråd ligger omkring 2600-3000K.
Her er nogle detaljer:

Vi hygger os bedst ved lave farvetemperaturer. Prøv næste gang, du besøger et pizzaria, at se på lyset. Er der lysstofrør, så tager du sikkert pizzaen med hjem og spiser den ved lyset fra brændeovnen.

Xenonlygter på biler

Nogle biler kører med blåt lys i lygterne. Det ser sejt ud. Her er der en høj farvetemperatur. Hemmeligheden er den luftart, der er inden i pærerne.

Almindelige pærer indeholder argon, som er en ædelgas. Xenon er en tungere ædelgas og bruges, når man vil have en højere farvetemperatur i billygterne.

Man kan få xenon-pærer med 4300K, 6000K, 8000K og endda både 10.000K og 12.000K. Søg på nettet og find ud af mere om xenon-lys. De kører på en højere spænding end bilens normale 12 volt. Nogle steder kan man læse om 85 volt.

Xenon lyser tre gange mere en almindelige halogenpærer, og så holder de meget længere.

Det blå-hvide lys er mere behageligt for øjnene, hvilket modvirker træthed under kørslen.

Billeder med digitalt kamera

Når vi tager billeder med et digitalt kamera, så tænker vi normalt ikke på farvetemperatur. Det gør kameraet nemlig for os. Det hedder automatisk hvidbalance. Det går godt langt hen ad vejen.

Nogle fotos kan have farvestik – dvs. at de er lidt røde eller blå i farverne. Har kameraet manuel indstilling, kan der justeres på farvetemperaturen. Ellers må man justere på farverne, når billederne kommer ind på computeren.

Software

Få fat i et program til redigering af digitale billeder, f.eks. Adobe Photoshop. Du kan også hente et program gratis, der hedder Gimp.

Her kan man også beskære billeder, lave retouch, ændre kontrast og lys. Arbejder man med billeder til f.eks. hjemmesider, er dette et must.

Inden for reklamebranchen bliver der brugt rigtig meget photoshop. Så meget endda, at det giver et falsk billede, som slet ikke ligner virkeligheden. Speciel kvindelige fotomodeller bliver udsat for meget photoshop.