Rensning af spildevand

Vi besøger Kolding Kommunale Rensningsanlæg

 

Kolding er en stor by, der producerer meget spildevand: 20.000 m3 på en tør sommerdag og op til 100.000 m3 i et vådt døgn. Hele rensningen tager 3-4 dage, så der er brug for nogle meget store bassiner til at behandle vandet i.

Aktive bakterier

I den biologiske rensning er det bakterier, som nedbryder de organiske stoffer, f.eks. urin, afføring (se afsnit 5.4 om nitrat), fedt og madrester.

Man kører med varierende iltindhold. Nogle gange sørger man for et iltrigt miljø (aerob), hvor ammoniak og ilt giver mange nitrat-ioner NO3- .
Det er nemmest at rense spildevand om sommeren, fordi bakterierne arbejder bedst i varmt vand.
Der er mange, store bassiner på et rensningsanlæg. I den kemiske rensning skal vandet stå stille.

Her fjernes endnu flere næringsstoffer, der bundfældes som slam. Endnu mere nitrat og fosfat fjernes. Der tilsættes f.eks. jernsulfat for at udfælde fosfat.

Gødning

På billedet ses det, at man holder øje med spildevandets indhold af kvælstof og fosfor.

Slammet fra et rensningsanlæg kunne sagtens bruges som gødning; det sker nogle steder i Danmark. Der bliver tilsat lidt kalium, og så har man en god NPK-gødning. Men vi ved jo ikke, hvor mange farlige stoffer, der muligvis er i slammet.

Endnu har Koldings slam-specialister ikke nogen løsning på, hvad man senere vil med slammet. De håber på en god løsning engang ude i nær fremtid.
Først sker der en mekanisk rensning, hvor store dele som f.eks. plasticposer og bind bliver siet fra.

Vandets surhedsgrad måles konstant, således at der ikke opstår problemer i den kommende biologiske og kemiske rensning.

 

 

I den biologiske rensning overvåges iltindholdet døgnet rundt.
 

 

Efter en time pumpes vandet rundt uden ilt (anaerob), og så æder bakterierne ilten og nitrogenet bobler op som frit N2↑.
Noget af slammet rådner og danner naturgas, som bruges af en stor 8-cylindret motor til at producere elektricitet med. Strømmen bruges til at trække de mange pumper i rensningsanlægget.

Den hjemmelavede elektricitet dækker ca. 33% af rensningsanlægets forbrug.

 

 

Nogle steder bliver vandet iltet ved at løbe ud over en kant eller ned ad en trappe.
 

 

 

 

I Kolding har man derfor lavet et stort rodzone-anlæg, som vil tage flere år at fylde op. Her står der en frodig lille skov af siv, som får alt det næring, de kan fortære.

Sivene vokser flot og viser klart, at der er mange næringsstoffer i slam.

 

 

Når vandet til sidst løber ud i Kolding Fjord, er det faktisk helt rent.

Foto: Arne Bæk Laursen

Nyheder feb. 2019

natur9 animat

Hjælp til lærere

Er du ny lærer, kan det være svært at få styr på læseplanerne i fysik og kemi. Få hjælp af en kollega, enten over mail, telefon eller besøg hos dig.  Klik her.

920 kulhydump2

Kulhydrater på skinner

Få en orientering om, hvad kulhydrater er for noget. Mød dr. Fiber og hør ham fortælle om divertikler.   Klik her.

cellphone x4

Stråling fra din smartphone

Vi skal lære noget om stråling i naturfag. Hvad med vores smart-phone? Udsender den farlige stråler? Se elevopgave - klik her.