Vinduer og energiglas
Vinduer og glas er faktisk blevet en hel videnskab for sig. Der er nemlig penge at spare på opvarmningen af vores hjem, hvis vi sørger for at få skiftet de gamle vinduer ud med nogle bedre og mere energirigtige.
Fremstilling af glas
Først skal vi lige se på, hvordan man laver glas. Det er en kemisk proces, hvor man blander nogle ting sammen, varmer det op og sørger for den rette afkøling. Allerede i oldtidens Egypten kendte man til glas. Senere lærte romerne det, og så blev teknikken kendt i hele Europa.
Glas laves ud fra tre råstoffer: 18% soda, 12% kridt og 70% sand. Det hele blandes og opvarmes til 1.400 grader C, så det smelter sammen til en ensartet masse. Glasset kan så formes og afkøles langsomt, ellers bliver det skrøbeligt. Se det hele på videoen herunder . . .
Energi-glas
Der er forsket en del i vinduesglas. Først fik vi forsatsvinduer, senere termoruder med to glas. I mellemrummet er der ingenting, for man har pumpet al luften ud, så der er vacum. Punkterer ruden, kan det ses, for så kommer der et hvidt slør eller dug indvendigt. Det ser kedeligt ud.
|
|
Nu er det rigtige at have 3 lag glas med en ædelgas i mellemrummene. Den bedste og dyreste luftart er krypton. Den isolerer bedre end argon. Det fremgår af klippet fra Rationels brochure til venstre. I dag kan man altså lave så gode vinduer, at de er med til at opvarme huset på årsplan. Det kan de gamle vinduer ikke. Det er Eref-tallet, der siger noget om gevinsten. Er tallet i minus, så er vinduet med til at give en større varmeregning på årsbasis, end hvis man ikke havde noget vindue, men blot en solid væg. Hvad er en ædelgas?En ædelgas er en luftart, som ikke går i forbindelse med andre stoffer. To andre ædelgasser er mere kendte: Det er helium og neon. Kendt fra balloner og neonrør. Argon er der i gammeldags glødepærer. Det var gamle Thomas Edison, som opdagede, at en pære kan lyse meget længere, går glødetråden af wolfram er moteret inden i en glaskolbe med argon. |
|
 |
I februar 2013 fik vi nye vinduer i laboratoriet på Vejlefjordskolen. De gamle vinduer var fra de glade 60'ere, så de stod til udskiftning. Den væsentligste årsag til de nye vinduer er, at brandmyndighederne kræver en nødudgang. Det har vi fået nu, som det ses til venstre i billedet. Vi glæder os til en god forårsdag, så kan vi sidde ude på græsset og spise en is. |
Et meget tyndt lag aluminium
Vi skal se på en genial ting mere omkring energivinduer. De er nemlig belagt med et tyndt lag aluminium. Det er så tyndt, at man kan se igennem det. Tro nu ikke, at det er kejserens nye klæder om igen. Den er god nok.
 |
3 lag glasDet inderste lag glas er belagt med et ultra-tyndt lag aluminium. Det vil kaste de infrarøde varmestråler tilbage ind i rummet. Den inderste flamme har et lidt grønt skær. Det skyldes det tynde lag aluminium. Det er med andre ord så tyndt, at man kan se igennem det. |
|
|
|
VarmestrålerVi skal se på den historie med aluminum, som kaster varmestråler tilbage. Er det nu også rigtigt. Det er et enkelt forsøg. Man stikker sin ene hånd ned i et glas med sort papir. Den anden skal ned i et glas med staniol, dvs. aluminiumsfolie. Termotest - sort papir og staniol, så er den hjemme. |
|
|
|
Vi sætter noget papir indvendigt i et stort bægerglas. Der må også gerne være en sort cirkel i bunden af glasset. | |
|
|
Her har vi brugt en marmeladespænd. Den er lidt større, hvis en voksen skal prøve sig med i denne termotest. | |
|
|
Så skal man mærke om det virker . . . Hånden udsender infrarøde stråler, varmestråler. De har en lidt længere bølgelængde end synligt lys. De infrarøde stråler rammer aluminiumsfolien og kastes tilbage mod hånden. |
|
|
|
Stikker man hånden ned i den sorte gryde, så virker den koldere. Varmestrålerne opsuges af det sorte papir. |
