­

Ethanols kogepunkt

Sikkerhed først

Vi skal have brillerne frem i dag, for kogende sprit er lidt farligt.

 

Spritdampe blandet med atmosfærisk luft er eksplosive, når det antændes.

   

Vandbad og stativ

Vi skal have en del udstyr frem i dag, som det fremgår af billedet.

 

Et vandbad opvarmer et reagensglas med alm. sprit, som er ethanol. Vandet må ikke koge. Træk bunsenbrænderen væk, hvis der er for meget varme på. Skru ned for flammen og varm igen, når det er nødvendigt.

 

Bemærk, at reagensglasset med sprit ikke rører bunden af vandbadet.

 

Husk at hænge termometret forsvarligt op.

 

Det ser ud, som om det er et omstændigt forsøg, men det tager faktisk slet ikke så lang tid.

   

Nederst i reagensglasset er der sprit og pimpsten. Ethanolen koger fint, og der kommer små bobler, takket være pimpsten, som modvirker stødkogning.

 

Termometret måler temperaturen på spritdampene.

 

Der kræves altid varme for at få en væske til at fordampe. Prøv at tage lidt sprit på hånden, og det vil føles afkølende. Spritten tager varme fra hånden for at fordampe.

   

Temperaturen stiger, men på et tidspunkt vil den stå stille. Så er kogepunktet nået.

 

Når en væske koger, stiger temperaturen ikke. Al den tilførte energi bruges i fordampningen.

 

Fordampningen sker fra hele væsken og ikke bare fra overfladen.

   

Sprit i hjemmet

Købmanden og supermarket sælger sprit til brug i hjemmet. Ofte er flasken blå som på billedet.

 

Det indeholder et middel, der gør det udrikkeligt. Det giftige og ildesmagende stof kaldes denatureringsmiddel. Det kan ikke fjernes ved almindelig fysik eller kemi.

 

Brug aldrig sprit på en grill. Det kan eksplodere.

Fysik og ethanol

Førsøget går ud på at finde ethanols kogepunkt. Når vi bestemmer et stofs kogepunkt, frysepunkt eller dets massefylde, så har vi med fysik at gøre. Vi ændrer ikke stoffet. Der er tale om det samme stof, uanset om det er i fast form som is, flydende væske eller som luftart, gas. Alle grundstoffer har de tre tilstandsformer.

Ren ethanol er en farveløs væske med masse­fylden 0,8 g/mL. Ethanol fryser først ved ‑117 gr C; koge­punktet er 78 gr C.

 

Kemi og ethanol

Når vi blander gær og sukker, dannes der ethanol. Der er tale om en kemisk proces. Kemi er, når vi omdanner stoffer og får helt nye egenskaber.

Ved forbrænding af ethanol er der også tale om en kemisk proces.

 

­