Vi lærer at veje og måle Nogle mener, at videnskab handler om det, man kan se og høre, veje og måle eller køre væk i en trillebør. Kapitlet er dog tænkt som en introduktion vil arbejdet i laboratoriet, hvor vi skal lære flere forskellige ting og begreber at kende. Variation er vigtig her i begyndelsen af 8. klasse, og man lærer noget om at sætte tal på det, man har med at gøre.

En tur på havnen i Hirtshals

Det med at veje og måle kan fylde hele livet for nogle mennesker. På havnen i Hirtshals lever et firma at at veje og måle. Faktisk er der en interessant historie bag.

Vi skal helt tilbage til 1683, hvor kong Christian den 5. indførte standarder for mål og vægt i Danmark. Man skulle have samme mål i hele riget. Der blev udpeget folk, der skulle holde kontrol med, at det hele foregik ordentligt. Disse fine folk var Kongelige Vejere og Målere. På et tidspunkt hed det Statsautoriserede Vejere og Målere, men det er nu afløst af Vejer og Måler Akkrediteret til Inspektion.

Visse ting kan derfor ikke diskuteres: 1 liter er 1 liter, 1 kilogram er 1 kilogram. Det gælder over hele verden.

På billedet herover ses en vægt i vejen, hvor lastbiler kan blive vejet.

Fysikeren Ole Rømer, født i Århus i 1644, stod faktisk bag arbejdet med standarderne for mål og vægt. Han stod også for at opmåle de danske veje, så de blev opsat milepæle i sten. Nogle af disse sten kaldes for "Ole Rømer-sten". Selv temperaturskalaen ville han standardisere, og hans Rømer-skala dannede senere grundlag for Fahrenheitskalaen.

Ole Rømer er en kendt dansk astronom, som var den første, der forsøgte at beregne lysets hastighed. Var med til at opbygge et observatorium på toppen af Rundetårn i København.

Han var med til at indføre en ny kalender, den gregorianske kalender. Der var behov for en justering af datoerne, så man indsatte skudår for at få det til at passe fremover.