­

lego pneumatic04

Lufttryk i tanken

- et lager af energi

Man kan købe et sæt i LEGO, som har med lufttryk at gøre. Det passer rigtig godt sammen med det, vi har lavet i de andre øvelser. Det handler om teknik og energi.

 

Det kan gøres enkelt

Det kan nu også forklares meget enklere. Her til højre sidder en elev med to cylindere med stempler i. De to cylindre er forbundet med en slange.

 

Trykker man på det ene stempel, vil luften presse det andet stempel op.

 

Faktisk kan man også hive i en stempel, og så suges det andet stempel tilbage. Det kaldes vakum.

     

lego pneumatic03

     

Sikkert og slet ikke farligt

Vi får hurtigt brug for nogle flere dele. Drengene her til højre har gang i det helt rigtige.

 

Der er ikke noget at være bange for. Der er ikke noget med gnister eller varme, elektrisk stød eller et bang.

 

Pneumatik eller trykluft er smart og enkelt at arbejde med.

 

lego pneumatic07

     

Hvordan virker det?

Trykluft opstår, når man bevæger en pumpe (1). Den kan presse luften sammen, og den kan så opsamles i en tank (2). Ofte er der et viserinstrument, et manometer (3), ved tanken, så man kan måle lufttrykket.

 

Luften styres med en ventil (4), som så får en lufttrykcylinder (5) med et stempel i til at bevæge sig.

 

lego pneumatic01

     

Hvad er pneumatik?

I det gamle Grækenland brugte man ordet "pneuma" for åndedræt eller vindpust. Nu bruger vi ordet om maskine og apparater, som bruger trykluft.

 

Nogle gange er det oplagt at bruge lufttryk; tænk bare på dækkene på din cykel. Her pumper du slangen op med en cykelpumpe.

    • Rundt omkring foretrækkes trykluft . . .
    • Tandlægens bor
    • Mekanikerens hjulnøgle til at løsne møtrikker med
    • Dørene i bussen
    • Trykluftbremser på busser og lastbiler

Fordele ved lufttryk

Lad os se på nogle af fordelene ved trykluft . . .

    • Man kan lave små, lette, hurtige og kraftige maskiner
    • Luft er gratis
    • Luft er nemt at gemme i en tank
    • Overbelastning skaber ikke overophedning
    • Et brud på en slange sviner ikke

 

Når tanken er pumpet op, har den beliggenhedsenergi, dvs. potentiel energi.


Når trykluft får et stempel til at bevæge sig, er der selvfølgelig tale om bevægelsesenergi, dvs. kinetisk energi.

 

Byggevejledning nr. 5 i sæt 9641
Hent PDF-fil

 

Trykluft er også mekanisk energi

Der er to former for mekanisk energi, og dem kan vi vise med LEGO Pneumatic. Der er beliggenhedsenergi i trykluftstanken, og der er bevægelsesenergi i tryklufts-cylinderen. Se mere om det i det lille videoklip nederst på siden.

 

9641 pneumatics blue

Videoklip om LEGO og trykluft

Her er et klip om beliggenhedsenergi og bevægelsesenergi . . .

I Australien har en nørd bygget en stor bil i LEGO. Den kører på trykluft . . .

­