­

Gær spiser sukker

I dette forsøg skal vi se gær spise sukker. Og det kommer der følgende ud af . . .

   *  ethanol - udnyttes ved produktion af alkohol
   *  kultveilte - udnyttes ved hævning af brød
   *  energi

sukker gaer01
Vi skal bruge en pakke gær, lidt sukker og en petriskål. Så er vi klar. sukker gaer02
Til forsøget bruges en spsk. sukker og en halv pakke gær. sukker gaer03

Gæren begynder at virke næsten med det samme.

Iagttag gæret og sukker efter 5-10 minutter.

Hvad kan I se?

sukker gaer04

Når man rører i blandingen med en teske, sker det hele lidt hurtigere.

sukker gaer05

Til sidst ser blandingen mere ensartet ud.

sukker gaer06

Gær

En pakke gær på 50 g indeholder ca. 400 milliarder gærceller. De er meget små, og runde med en diameter på 0,005 til 0,010 mm.

De er levende organismer og kaldes også for gærsvampe.

Gær elsker varme og fugt, og så kommer der gang i formeringen.

Gærceller er gode til at reproducere sig selv igen og igen. Formeringen sker ved knopskydning. Der skydes en ny gærcelle ud af den gamle. Den nye celle får samme udseende og størrelse som modercellen. Nogle gærtyper reproducerer sig og fordobler mængden hver 4. time.

 

Bagværk

Gær og sukker bruger vi i brød og kager. Det er kultveilten, der får brødet til at hæve.

Bagegær virker bedst ved omkring 27 gr. C. Kommer temperaturen op over 45 gr. C, dør cellerne. Tidligere døde gærcellerne ved 35 gr. C, men moderne gær er mere robust og tåler lidt højere temperatur.

Når du skal bage, må væsken kun være lunken, når du kommer gæren i. Lunken med alligevel lidt køligere end håndvarm.

Hov - om igen!
Vi skal ikke spise sukker nu!
I dette forsøg er det gær, der spiser sukker.

Dannelse af alkohol ved gæring

Når gærceller kommer i forbindelse med sukker, begynder de at spise. Gærceller er levende og vil gerne formere sig. Ved alkoholgæringen danner gærcellerne alkohol og kuldioxid som affaldsstof. For at gøre formlerne nemmere, bruger vi druesukker i denne animation . . .

Når vi laver forsøget i en petriskål, er der adgang til ilt. Der sker senere det, at alkohol bliver om dannet eddikesyre. Vi udelader forklaringer og formler. Skal man kun have anvendeligt alkohol, må man undgå at det kommer ilt til i gæringsprocessen.

Gærcellerne kan ikke bare blive ved med at spise løs. Alkohol er en gift, et konserveringsmiddel, og derfor dør gærcellerne i deres eget affald, når alkoholprocenten kommer op mellem 10 og 12%.

Læg mærke til at almindelig vin har netop denne alkoholprocent - se foto . . .

­