Forbrænding af sprit
giver CO₂

- samt vand og energi

Dette er 2 nemme forsøg, men du kan nu lære meget af dem alligevel !

 

Forsøg 1

Hæld først lidt kalkvand i et tørt syltetøjsglas. Bare lige så bunden er dækket.

Fyld lidt sprit i et aluminiumsbæger fra et fyrfadslys. Ikke mere sprit end det lige dækker bunden af alu-bægeret.

Placer bægeret i et syltetøjsglas.

 

Tænd spritten med en fyrfadslighter og lad flammen brænde, indtil den selv slukker.

Sæt hurtigt låget på glasset.

• Bemærk vanddamp på indersiden af glasset.

• Bemærk, at glasset er blevet varmt.

 

 

Påvis CO₂

Ryste, ryste ryste. Du blander kultveilte fra luften i glasset sammen med kalkvandet.

Hvad er der sket med kalkvandet?
Er der påvist kultveilte?

 

Forsøget viser, at når ethanol brænder, kommer der vanddamp, kultveilte og varme. Og det er en proces, hvor der indgår ilt. Formlen er enkel og ser således ud . . .

  

Forsøg 2

I vor egen krop sker der noget lignende, når vi forbrænder druesukker. Det ender med de samme produkter til højre i reaktionsligningen.

Prøv af komme lidt kalkvand i en kolbe.

Ånd ind i den.

Der kommer vanddamp på glassets inderside. Der er vanddamp i udåndingsluften.

Hold en hånd over kolbens åbning og ryst luft og vand sammen.

Observer hvad der sker med kalkvandet.

 

Forsøget viser, at når vi forbrænder druesukker ude i cellerne, kommer der vanddamp, kultveilte og varme. Og det er en proces, hvor der indgår ilt. Formlen er enkel og ser således ud . . .

  

Her ser du hvad nogle elever fik ud af det med ovennævnte forsøg. Det er nemt at se kridt i vandet.

Nu må vi lige have styr på reaktionen mellem kalkvand og kultveilte.

 

 

Kalkvand   +   kultveilte         bliver til                 kridt      +     vand      

Det er nemt at påvise CO₂ i udåndingen. På meget kort tid bliver det mættede kalkvand hvidt.

---

Der er andre, der tænker på at bruge ethanol som brændstof

Mange tænker på miljøet, når vi snakker om CO₂. Hæver vi koncentrationen af CO₂ i atmosfæren, vil det få indflydelse på klimaet. Når vi bruger benzin, øger vi CO₂ i verden omkring os. Benzin er nemlig noget, vi henter nede i jorden; det er et såkaldt fossilt brændstof.

Hvis vi i stedet bruger sukkerrør eller halm til at lave sprit af, så ændrer det ikke på CO₂-regnskabet. Derfor er der benzinselskaber, som er begyndt at komme sprit i benzinen. De kalder det biobenzin.

Læs denne artikel fra efteråret 2010 . . .   Statoil introducerer Bio95 2G – anden generation af biobenzin

Når du tanker hos Statoil, tanker du biobenzin. Sådan har det været siden 2006, hvor vi lancerede en benzin med 5% bioethanol – og oven i købet gjorde den til standarden på størstedelen af vores stationer, hvor den erstattede “almindelig” benzin, som udleder mere CO2 end biobenzin.

1. juli i år kom de andre benzinselskaber med på vognen, da det blev lovpligtigt, at al benzin solgt i Danmark fremover skal indeholde bioethanol. Dette gælder dog ikke oktan 98, hvor der stadig ikke er ethanol iblandet. 

Nu tager vi skridtet videre og introducerer Bio95 2G.

Forskellen på første og anden generation af biobenzin er, at ethanolen i Bio95 2G er lavet af fx halmrester – i stedet for sukkerrør eller andre afgrøder, som trods alt gør bedre gavn i fødevarer. Der skal selvfølgelig mere til at løse biltrafikkens CO2-problemer. Men det er et skridt på vejen.

Hvor kan du tanke Bio95 2G?

At udvinde bioethanol af fx halmrester kræver en så revolutionerende teknologi, at der p.t. kun findes et par producenter på verdensplan. Den største af disse er danske Inbicon, ejet af DONG Energy. Allerede før Inbicon gik i gang med produktionen, valgte Statoil at skrive kontrakt og dermed sikre os hele den første leverance.

Vi har simpelthen købt al den 2G-bioethanol, vi kunne komme i nærheden af. Alligevel rækker det ikke til alle vores 300 stationer, så i første omgang vil Bio95 2G kun være at finde på cirka en tredjedel. Men der arbejdes på sagen.