Kloridprøven
Velkommen til hyggetime i kemilokalet. Afslappet men målrettet er en gruppe her i gang med kloridprøven i forbindelse med en vandanalyse.
Mange oplever kemi og specielt vandanalyse som spændende og udfordrende.
Salt i drikkevand
Drikkevand bør indeholde lidt salt. Når man sveder, afgives salt, så derfor må der være salt i mad og drikke. Især sportsfolk må sørge for at få drikkevand med salt i, ellers kan blodets saltindhold blive livstruende lavt.
Salt er et krystal, bestående af natrium og klor, NaCl. Så snart vand indeholder lidt salt, er der klor i form af klor-ioner.
Det er nemt at påvise klor-ioner i vandprøver. Der er klor i svømmehallen, men også i havvand og drikkevand.
Saltsyrens salte kaldes klorider. De består af et metal og saltsyrerest. Næsten alle klorider kan opløses i vand. Sølvklorid AgCl er dog en undtagelse. Sølvklorid kan kun opløses i saltsyre. Det benytter vi os af i kloridprøven, hvor vi kan påvise klor-ioner i vandprøver.
Klor er en luftart, som nemt kan opløses i vand. Klor er giftigt for åndedrættet. Klor-ioner har andre kemiske egenskaber end almindeligt klor.
Klor·forbindelser
Inden vi går i gang med selve kloridprøven, skal vi lige se på et skema med nogle kendte klorforbindelser; saltsyrens salte kaldes klorider . . .
• H Cl = hydrogenklorid, saltsyre
• Na Cl = natriumklorid, køkkensalt
• NH4 Cl = ammoniumklorid, ”salmiak”
• Ag Cl = sølvklorid, uopløseligt i vand og salpetersyre
Kloridprøven
Saltsyren og dens salte indeholder alle sammen saltsyrerest Cl-. Derfor har de alle sammen en særlig egenskab, så man kan kende dem fra andre stoffer, nemlig at de reagerer med sølvnitrat:
Lad os prøve med natriumklorid NaCl for at påvise, at det indeholder klor-ioner:
- Opløs lidt NaCl i vand i et reagensglas.
- Tilsæt lidt (få dråber) salpetersyre HNO3.
- Mål pH; skal være sur.
- Tag en pipette og tilsæt lidt sølvnitrat AgNO3.
- Hvidt mælkeagtigt slør i vandet betyder, at der er klor-ioner i vandprøven. Efter nogen tid bliver det til bundfald.
Reaktionen sker øjeblikkelig og påviser klor-ioner i vandprøven med stor sikkerhed.
Kloridprøven kaldes også for en bundfældningsprøve.
Sådan ser den kemiske reaktion ud:
Den lodrette/nedadrettede pil betyder, at AgCl danner bundfald i vandprøven. Den nedadrettede pil betyder bundfald på kemisprog!
Der sker en ion-bytning: Sølv-ionen Ag+ siger farvel til nitrat-ionen NO3- og binder sig til klor-ionen Cl-.
Denne prøve hedder kloridprøven eller saltsyreprøven. Den gælder for alle saltsyrens salte og også for saltsyren selv.
Kort kan det skrives således:
Bliv ikke narret!
Glemmer man at tilsætte salpetersyre og derefter at teste vandanalysens pH-værdi, kan man blive narret. Der kan dannes et falsk bundfald.
Vi tager et eksempel: Vi hælder en opløsning af kemisk ren soda Na2CO3 i et reagensglas og nøjes med at tilsætte sølvnitrat AgNO3.
Selv om soda ikke indeholder nogen saltsyrerest, kommer der alligevel bundfald. Men så snart vi tilsætter salpetersyre forsvinder bundfaldet igen.
Det er for at undgå den slags ”falske bundfald”, vi skal huske at tilsætte så meget salpetersyre, at væsken bliver sur, dvs. en pH under 7.
Kommentarer til øvelsesvejledningen i elevmappen
Klorid-prøven er en af de klassiske kemiøvelser i 9. og 10. klasse. Den bruges til at påvise klor-ioner, en syrerest fra saltsyre.
Tegningen i øvelsesvejledningen har samme 5 trin som nævnt i tidligere. Begynd at læse tegningen fra venstre og se resultatet af testen ude til højre.
Konklusion (forslag):
Klorid-prøven fortæller med stor sikkerhed, om der er klor-ioner i vandet. Sølvet i sølvnitraten går i forbindelse med klor og danner sølvklorid. Det ses som et hvidt slør i vandet og falder til bunds efter en times tid.
Hvad du lærer af forsøget (forslag):
Der er klor-ioner i både saltsyre, saltvand, havvand og drikkevand.
Urinprøve
Hospitaler tager tit prøver af patienterne. Blod og urin kan afsløre meget.
Så hvorfor ikke prøve, om der er salt i urin.
Det er ganske enkelt: Dryp lidt sølvnitrat direkte ind i urinen. Man behøver ikke at tilsætte salpetersyre først, for der er ikke nogen chance for, at urinen indeholder basen soda.
Lad disse to billeder tale for sig selv . . .