­

Neutralisation - vi laver køkkensalt

Kemi i hverdagen

Spørg din far eller mor, hvad sker der, hvis du blander kaustisk soda med saltsyre?

Du kender det overraskende svar, eller får du det her i denne øvelse.

Ætsende stoffer begge to

Tv:
Kaustisk soda er basen natriumhydroxid i tørret form. Se på bøtten, hvad man bruger det til . . .

    • at rense afløb med
    • at tage maling af med

Th:
En murer bruger saltsyre til at afsyre mursten med, så der ikke sidder mere kalk tilbage fra mørtlen.

Kemisk algebra

Når man blander en syre og en base får man et salt. Så enkelt er det.
Kan du li' bogstavleg, så check lige den her . . .

I matematik kan man lægge bogstaver sammen.
Det forsøger vi her i kemi, når vi neutraliserer . . .

Vi laver køkkensalt

Et klassisk eksempel er at blande saltsyre med natriumhydroxid, kendt som afløbsrens. Saltsyre kaldes HCl og basen kaldes NaOH. Her skriver vi dem i omvendt orden for forståelsens skyld . . .

Vi forklarer det ved at snakke om ioner

Syrer og baser er modsætninger inden for kemien:

En syre afgiver H+-ioner.
En base optager H+-ioner.

Syrer afgiver H+-ioner til basen. Natriumhydroxid har formlen NaOH, og her er det ionen OH-, der optager brintionen. Der er nu 2 brintatomer og et iltatom, og det danner vand med en pH på 7. Der sker en neutralisation:

H+ + OH- > H2O

Der er nu noget til rest fra syren og basen, nemlig Cl- og Na+. Hvis man fordamper vandet væk, vil de to ioner danne NaCl, dvs. almindeligt køkkensalt.

 Na+ + Cl- > NaCl

Ionerne bytter partner

Der sker en ion-bytning i en neutralisering. Natrium siger farvel til hydroxid-ionen og vil hellere binde sig til klor-ionen. Brint-ionen elsker OH- og danner vand.

Hjælp til forsøget

Med lidt tålmodighed vil det lykkes det at neutralisere de to væsker, fordi vi bruger tynde opløsninger, nemlig 0,1 molær.

 

Under selve arbejdet med at finde pH 7, så er det en god idé at have en pipette i flasken med saltsyre og en pipette i flasken med basen NaOH.

Tag kun én pipette frem ad gangen. Sæt den tilbage igen. Du ser med det samme, hvor den hører til.

Brug digitale pH-metre. Det gør det meget lettere. Kommer du mellem f.eks. pH 6,8 og pH 7,2 er det fint. Det er neutralt. Du behøver ikke ramme 7,00.

 

 

 

Vandet koges væk

Du skal nu koge vandet væk, og det gøres let i et lille bægerglas. Der behøver ikke at være mere en 15-25 ml væske i glasset.

Har du ikke gas, kan man inddampe saltet i en gryde på en elektrisk kogeplade.

I slutningen af inddampningen af opløsningen dannes saltkrystallerne. De springer temmelig højt op, og der høres en knitrende lyd.

Konklusion

Syrer og baser er på en måde hinandens modsætninger.
Blander man dem ligeligt, neutraliseres de, og der dannes vand og et kemisk salt.

Mariager Saltcenter

Der er salt i Danmarks undergrund. Meget mere end du tror. Hør Henrik fra Mariager Saltcenter fortælle om salt.

 

­