­

Temperaturstyret lighter

Snak om de 3 tilstandsformer kan gøres meget spændende ved at sammenligne vands frysepunkt med butans kogepunkt. Vands smeltepunkt kan sænkes med almindeligt salt, langt mere end man tænker sig.

Forsøg: Forbered i et bægerglas en kuldeblanding af knust is og salt. Det kan bliver ned til –20 gr C.

Kom lidt lightergas i et lille/smalt reagensglas, ca. 1 cm fra bunden.

Antænd gassen. Hold i bunden af reagensglasset og se flammen blusse op.

Tag hånden væk og se flammen dale i styrke. Kom reagensglasset i kuldeblandingen, og ilden vil næsten gå ud.

Afslut forsøget ved at kaste gassen ud af reagensglasset og se ilden flamme i luften.

En sikker vinder som lærerforsøg.

­