Bland vand, benzin, acetone og sprit

Vi starter med lidt vand

Først hælder du lidt vand med kobbersulfat i et reagensglas. Kun lige et par centimeter i bunden.

Kobbersulfat giver en flot blå farve, så du hele tiden kan se, hvor vandet er. Kobbersulfat er et kemisk salt, så hermed er det vist, at vand kan opløse salt.

Vil du hellere have grønt vand, så brug Substral. Det indeholder gødningssalte.

Bemærk overfladespænding på tegningen af reagensglasset.

Prøv at forklare strukturformlen ud fra det, du har set:

Tilsæt benzin

Vi hælder lidt benzin i glasset. Det er helt klart og har ingen overfladespænding.

Ryst glasset kraftigt og se, hvad der sker. Først er de to væsker blandet, men meget hurtigt skiller den ad. Det er let at se, at vandet er nederst.

Det kemiske salt, kobbersulfat, blander sig ikke med benzin. Krystalbindingen i salte kan kun brydes af en polær væske, nemlig vand.

Bemærk at farven fra vandet kan se i overfladen på benzinen. Sådan er det altså også i virkeligheden. Ser du ud over det store hav, er vandet blåt. Farven kommer fra den blå himmel.

Prøv at forklare strukturformlen ud fra det, du har set:

Hæld acetone i

Vær forsigtig og hæld langsomt lidt acetone i. Den blander sig med benzinen. Acetone er altså fedtopløseligt.

Bemærk hvor grænsen mellem benzin og vand er. Ryst nu kraftigt. Grænsen har nu flyttet sig. Derfor må noget af acetonen være opløst i vandet. Acetone er derfor også opløseligt i vand.

Prøv at forklare strukturformlen ud fra det, du har set:

Prøv med sprit

Hæld forsigtigt lidt sprit i. Først går spritten ned under benzinen og lægger sig oven på vandet. Sprit er ikke umiddelbart fedtopløseligt.

Ryst kraftigt og se at spritten er forsvundet ned i vandet. Sprit er vandopløseligt frem for fedtopløseligt, når der er begge muligheder til stede.

Prøv at forklare strukturformlen ud fra det, du har set:

Har du mod på mere, kan du til sidst prøve at komme sæbe i reagensglasset.