Model af aminosyrer

Ud over kulhydrater og fedtstoffer skal vi også have proteiner i kosten. Proteiner er livsnødvendige for kroppen.

 

Proteiner er de helt store molekyler i kosten - så store, at vi ikke kan bygge dem.

 

Aminosyrer


Vi nøjes derfor med at lave modeller af proteinernes byggesten: Aminosyrerne.

Aminosyrerne og dermed proteiner er generelt opbygget af følgende fire grundstoffer . . .

Grundstof Forkortelse Farve
Kulstof C Sorte kugler
Brint H Hvide kugler
Ilt O Røde kugle
Kvælstof N Blå kugler

 

Vi ser på to forskellige aminosyrer, der danner et simpelt protein. Aminosyrerne holdes sammen af en såkaldt peptid-binding, og i dette tilfælde udskilles et vandmolekyle . . .

Der er en grund til, at det hedder aminosyrer. Ser vi til venstre på billedet herover, så er der en amino-gruppe NH2 og en carboxylsyregruppe: -COOH, begge bundet til et kulstof-atom.


Her en anden måde at vise, hvordan aminosyrerne er bygget op. Der er 20 forskellige, og det er sidekæden, der gør forskellen . . .

aminosyre struktur 

De 20 biologisk aktive aminosyrer

I vores krop er proteinerne opbygget af 20 forskellige aminosyrer. Disse 20 byggesten kan kombineres på mange forskellige måder og bruges til at opbygge flere tusinde forskellige proteiner.

 

Vores krop kan selv fremstille 12 af de 20 aminosyrer, og dem kalder man for ikke-essentielle. Det er ikke så vigtigt, at de er med i maden, for kroppen kan jo selv danne dem.

 

Der er 8 essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne. De skal tilføres via maden, vi spiser.

 

Generelt indeholder animalsk føde de essentielle aminosyrer. Er man vegetar, skal man spise varieret for at være sikker på at få nok af de essentielle proteiner.

 

Vores behov for protein er derfor et behov for aminosyrer. Når vi spiser proteiner, bliver de spaltet til enkelte aminosyrer. Kroppen danner så selv de proteiner, der er brug for.

       
Essentielle
isoleucin
leucin
lysin
methionin
fenylalanin
threonin
tryptofan
valin
        
 Ikke-essentielle
alanin
arginin
asparagin
aspartat
cystein
glutamat
glutamin
glycin
histidin
prolin
serin
tyrosin

 

Nyheder maj 2020

04 madmensk dump

Undervisning
kører igen

9. klasse er i skole igen, og vi kigger en sidste gang på de fællesfaglige fokusområder. Eleverne skal forberede sig på at fremlægge foran videokamera, som agerer censor, der ser og hører alt. Den rigtige censor kommer jo ikke, så vi kan afholde FP9.
Se vores fokusområder. Klik her.

forurening01

Fjernundervisning
på Vejlefjordskolen i 7.-9. klasse

Vi har om teknologi her i maj måned 2020. I denne uge ser vi nærmere fysik, og der er sket rigtig meget siden år 2000. Følg med og vær nysgerrig.  Klik her.

460 celletitel

Cellen er unik

Dyrecellen og plantecellen har både ligheder og forskelle. Kik lige på denne enkle præsentation af cellen, DNA og gener.  Klik her.