Kaskelothvalen har næse for lyd
Dyr bruger lyd til at kommunikere med - og for at finde mad. Vi tager en tur til Kerteminde, og på Fjord & Bælt hører vi om det fantastiske organ kastkelothvalen har i næsen. I sidste halvdel af videoen kan du høre om hvalens evner på dybt vand.
Kaskelothvalens næse er faktisk et stort lydorgan, en lang-distance-sonar. Hvalen kan lave to slags kliklyde. Èn til at finde mad (blæksprutter) med og en anden til "snakke" med andre hvaler.
Her ses et mere detaljeret billede af hvalens næse. Lyd opstår på grund af abelæbernes vibrationer. Lyden sendes bagud gennem olien og rammer en luftsæk. Nu kommer lyden fremad og går igennem nogle skiver, inden den bliver sendt ud med 185 decibel. Hvalen kan finde blæksprutter op til ca. 500 meter væk.
Stor tegning
Her er et stort billede af hvalen. Højreklik på billedet og gem eller se billedet i et vindue for sig.
Billedet er produceret af Jyllands Posten.