­

Lyd kan måles - 4 forsøg om lyd

1.   Decibelmåler

Man kan købe en rigtig lydtryksmåler, som viser lydbølgenes energi i decibel. Den er nem at bruge, og det er især sjovt at se, hvor højt man kan skrige.

Der sidder en mikrofon længst ude i det blanke rør. Man kan så indstille, hvilket område man vil måle i: 30-80, 50-100 eller 80-130.

På FAST måler den hurtige udsving i lydniveauet. På SLOW måler den gennemsnittet af den lyd, man oplever i øjeblikket.

Decibel-måleren kan afsløre, hvor meget støj der er i klassen og forskellige steder på skolen.

Grænser for støj

Der er regler for, hvor meget støj der må være på en arbejdsplads. Det er max. 85 dB, så der er faktisk et stykke vej op til smertegrænsen på 120 dB. Arbejder man dagligt i meget støj, bliver man træt, stresset og asocial.

Mange går med musik i ørene hele dagen. Det slider meget på ørets mekanik, bl.a mellemørets tre knogler. Så selv om du er glad for musik, så lad ørerne hvile en gang imellem.

  Mand ved computer med hovedtelefoner perfekt til gaming

Støj er ofte et emne, der kommer frem i nyhederne. Folk er meget trætte af støj fra biler, der kører forbi.

Motorveje må ofte afskærmes, så folk kan bo i nærheden uden at være generet af støjen.

I mange år har vi haft en grænse på 58 decibel for støj fra veje. I dag sætter WHO, verdens sundheds organisationen, grænsen til bare 53 decibel.

Støj kan have følgende virkninger, påstås det . . .

    *   dårlig nattesøvn
    *   stess
    *   højt blodtryk
    *   blodpropper
    *   overvægt

Info og illustration fra DRs hjemmeside, okt. 2018   > > >

     noise dk

Øret kort fortalt

På denne animation ser man tydeligt en længdebølge komme ind i øret. Lydbølgerne går videre ind i det indre øre, hvor sansehårene svinger i resonans. Hørenerven sørger for det videre forløb.

          1.   Øregangen
          2.   Trommehinden
          3.   Hammeren
          4.   Ambolten
          5.   Stigbøjlen
          6.   Det ovale vindue
          7.   Det eustakiske rør
          8.   Øresneglen
          9.   Hørenerven

 Animation udlånt af Oticon A/S.

2.   Lydens hastighed

Man kan måle lydens hastighed med to mikrofoner og et elektronisk stopur. Stiller man de to mikrofoner med 1,7 meters afstand, får man en tid på f.eks. 5,25 millisekunder. Det giver en hastighed på omkring 324 meter pr. sekund.

lyd hastighed

3.   Frekvenser og lyd

Hvis man vil finde en stemmegaffels frekvens, kan man sammenligne den med lyden fra en højtaler, der er tilsluttet en tonegenerator.

Bag på en højttaler sidder der en magnet, se pilen. Højttalerens membran vibrerer frem og tilbage og frembringer lyd. Membranen er nemlig udstyret med en elektromagnet, som tiltrækkes eller frastødes i forhold til den ydre magnet.

hojttaler

4.   Afstandsmåling med lyd

Man kan nogle gange få fat i en billig afstandsmåler, der benytter ultralyd. Apparatet udsender lyd, som rammer f.eks. en væg og kastes tilbage mod apparatet. Tiden måles og omregnes til et længdemål.

Dette apparat er bygget, så man nemt kan finde rumfanget af et rum. Man tager 3 målinger, og så finder apparatets regnemaskine hurtigt rumfanget. Det er nemt.

ultralyd

­