PET scanner

Kræftceller deler sig meget

Celler vokser og deler sig, og normalt stopper væksten, når vævet er vel udviklet. Kræftceller har ikke denne stop-vækst-mekanisme. De fortsætter med at dele sig, og der opstår en kræftknude.

Kræftknuder kræver meget energi, og det går ud over resten af kroppen, specielt proteinerne. En patient med kræft taber sig i vækst og er konstant træt.

Nogle gange sker der det i en kræftknude, at nogle af kræftcellerne river sig løs og går ud i blodbanen. Kræftcellerne finder så et nyt sted, hvor de kan vokse, og der dannes en ny kræftknude.

Begynd behandlingen tidligt

Her ses et billede fra en PET scanner. > > >

Læg mærke til, at der dannes et 3D-billede af patientens indre organer. Øverst ses kræft i leveren. Nederst ses urinblæren.

Med en PET scanner på et sygehus kan man opdage kræftknuder hurtigere. Man bruger bl.a. radioaktivte sporstoffer med en hurtig halveringstid.

Derfor kan behandlingen af patienten også komme i gang tidligere. Det er en effektiv og præcis behandling, fordi kræften opdages hurtigere.

Geografi

Der er en stigning i antallet af kræft verden over. Men levevilkår kan have en indflydelse på, hvor mange mennesker, der rammes af kræft. Når japanere flytter til USA, begyndte de at få f.eks. tyktarmkræft ligesom amerikanerne.

Genetiske forskelle mellem befolkningsgrupper undersøges også. I USA er der forskel på kræftmønstret hos den hvide og sorte del af befolkningen.

Hjælp til patienter

Kræftens Bekæmpelse er en forening af mennesker, der gerne vil gøre noget aktivt for at begrænse kræft. Man vil gerne hjælpe igennem forskning, forebyggelse, oplysning og patientstøtte arbejde for, at færre bliver ramt af kræft og at flere overlever.

Hver 3. dansker får kræft. 61 % af kvinderne og 58% af mændene overlever. For 10 år siden var tallene henholdsvis 54 % og 46 %. Det går heldigvis fremad.

Læs på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside om alt lige fra dokumenterede årsager til kræft, og hvordan man kan behandle sygdommen.
Læs mere her . . .

Fysik

Ca. en timer før scanningen indsprøjtes et radioaktivt sukkerstof, som kaldes ¹⁸F-FDG. Det er ikke noget, man lige kan købe hos købmanden. Her er der tale om en isotop af flour, som hedder F18. Den udsender en positron, en positiv elektron, altså en form for beta-stråling. Halveringstiden er 110 minutter, lidt uden to timer. Find flourisotopen F18 på et kernekort.
Klik her . . .

Vi skal lige se på, hvad PET betyder. Det er ikke Politiets Efterretnings-Tjeneste!

PET-scanning har med positron-emissions-tomografi at gøre. Se på illustrationen til højre.

Det radioaktive stof udsender en positiv elektron, kaldet en positron.

Den positronen rammer en elektron. Plus og minus tiltrækker jo hinanden.

Sammenstødet frigiver energi, og den udsendes som gammastråling i hver sin retning. Tallet 511 keV er et udtryk for energien, som her måles i kilo-elektro-volt.

Kræftceller optager hurtigere det radioaktive sukkerstof end almindelige celler. Derfor bliver det nemt at lokalisere kræftcellerne.

Prøv nu at læse i lægens håndbog om PET scanneren.
Klik her . . .

Kemi

Det radioaktive sukkerstof ¹⁸F-FDG vil vi gerne vide lidt mere om, fordi det må være kemi. "FDG er en forkortelse for Flour-Deoxy-Glucose, der er en sukkeranalog", står der i lægehåndbogen.

Det er bare svært at finde detaljer. Der er rigtig mange former for sukker, og her ser det ud til, at vi har med et simpelt molekyle at gøre. > > >

Men hvor er kulstofatomerne blevet af? Der er jo tale om en form for glucose. Indtil videre blæser svaret lidt i vinden.