Vi laver selv sæbe

Du er, hvad du spiser og putter på kroppen, og du høster som du sår. Disse enkle ord er blevet manges praktiske erfaring, og gør at man vil lave tingene så optimalt som muligt. En anden ting er, at mange kosmetikprodukter kan være en kemisk jungle på godt og ondt at komme igennem deklarationsmæssigt. Mange mærker gør et valg. For flere og flere er det du laver selv det bedste, da du ved hvad du har puttet i.

Vi har mere fritid og det kan give prioriteret tid, til at lave sin egne ting. Et andet valg kan være at tilvælge naturlige egenskaber med regenerende eller naturmiddelegenskaber. Mange farvestoffer, tilsætningsstoffer, parfumer og konserveringsmidler skaber problemer ved allergi. En naturlig plante kan have op til 200 indholdsstoffer, som kan have spændende egenskaber i en sæbe. Alle stoffer har nogle egenskaber, og ved at lave tingene selv kan man fravælge uønskede ting, som individuel kan give allergi mm.

Det er så spændende at lave sin sæbe selv!

Nogle laver kvalitet for billigere penge, og i undervisningen ser vi på, hvordan fysik og kemi hænger sammen under låget på kosmetik.

Vi bruger forskellige kosmetiske produkter, der bliver fremstillet til forskellig alder, smag og kvalitet. Det kan være en jungle at forstå deklarationen, og det er en stor hjælp at kende til kemi.

God fornøjelse med din daglige rengøringskemi.

Lidt om sæbens historie

Legenden fortæller, at for 4000 år siden uden for Rom ved et bjerg hvor man ofrede dyr til guderne som brændofre, rendte fedt fra dyrene sammen med aske. Fedtet og aksen dannede en sæbemasse, som af blev blandet med vandet fra bjergets kilder. Det strømmede ned af bjergsiden, hvor kvinderne kvinderne skyllede deres tøj. Her opdagede kvinderne at tøjet blev renere af den skummende blanding.

Vi ved også at i stenalderen er kuillabark og sæberod som udtræk blevet brugt, grundet deres indhold af saponin, der er et sæbeaktiv stof. Det er også kendt at fattige i gl. dage samlede urin sammen og lod det gære 3-4 uger. Det dannede derfor ammoniak og senere sæbestof med det fedtede tøj.

Senere lærte man at lave askelud (afsiet aske – base) og senere natriumhydroxid. Den koldrørte forsæbningsformel er FEDTSTOF (fedtsyrer og glycerin) + basisk stof i vand = sæbestof.

Fedtstof

Fedtstof kan være fiskeolie, svinefedt, olivenolie, kokos olie mm. Fedtstof består af 3 fedtsyrer, der er bundet til et glycerin-molekyle. Når sæbeluden forbindes med fedtstof, dannes der sæbestof og fraspaltes glycerin og vand.

I industrifremstillet sæbeproduktion skilles glycerinen fra, hvor håndlavet bevares glycerinen, da den plejer og blødgør huden, og bevarer fugtigheden i huden.

Lud

Lud kan være base som natriumhydroxid (kaustisk soda), salmiakspiritus, kaliumkarbonat (potaske) gæret urin og askeudtræk.

Forsæbningen er en kemisk reaktion, der kaldes forsæbningen. Den kan ske ved at koge fedt og lud sammen (industriel forarbejdning) eller koldforsæbning som beskrevet.

Mere information

Bliver man grebet af sæbeproduktionsfeberen, bør man læse SÆBE-KOGEBOGEN af forfatter Sumo Lotus. Her er masser af gode erfaringer opskrifter og henvisninger samlet. På side 106 er der en lud og fedtsoftabel, hvor vi på Vejlefjordskolen laver vores egen sæbe, bl.a. på stearin og kokosolie.

Ingredienserne er købt i startpakker hos Urtegården og opskrifterne her på hjemmesiden er tilpasset forsøg og afprøvet med 3-5 på hver hold på Vejlefjordskolens 8. klasse.