Sæbe i en håndevending
I dette forsøg lærer du noget om din hud og at en base kan ætse.
Man får lidt tørre hænder af det, men det får man også,
hvis man er murer og arbejder med cement, kalk og mørtel.
Forsøget er ganske enkelt . . .
Hæld lidt af basen natriumhydroxid på hænderne
-
Du skal bruge en svag opløsning, fordi du får ætset huden på hænderne lidt.
-
Først virker væsken som vand, men hurtigt begynder det at virke fedtet.
-
Der er dannet lidt sæbe, som dog ikke skummer
-
Skyl hænderne i meget vand bagefter
Du viser også noget om dig selv . . .
Bamser bruger 2 molær
Er du en kylling, bruger du 0,1 M
Tør du slet ikke, er du en ælling
Du har lært . . .
En base kan ætse lige som en syre.
Huden er lavet af fiberproteiner og er fedtopløselig.
Ta’ lige opvasken!
Vi kender det alle sammen. De fedtede tallerkner skal vaskes op. De bliver ikke rene med vand alene. Hvorfor ikke? Hvorfor kan vand ikke opløse fedt? Og hvorfor går det som smurt, når man bruger lidt opvaskemiddel?
Vi bruger sæbe hver dag! Årsagen er ganske enkel: Vi har brug for at vaske os, vort tøj og vort bestik. Der er noget fedt og snavs, vi gerne vil af med. Sagt med lidt kemi: Vi vil have opløst fedt i vand.
Vi bruger rigtig meget sæbe i hverdagen. Også i køkkenet!
Her kommer sæben ind i billedet. Fordi sæbe er vand og fedt på én gang. Sæben gør, at vand og fedt kan nærme sig hinanden.
Sæbe er lavet af fedt
Du ved sikkert, at afløbsrens kan opløse fedt i kloakken; det gør hele sagen lettere. Kemisk indeholder afløbsrens meget natriumhydroxid, NaOH, som er vandopløseligt. Hvis man koger fedt og natrium hydroxid sammen, sker der en kemisk reaktion, således at man får sæbe, som på én gang er vandopløseligt og i stand til at opløse fedt.
Kort og godt siger man, at . . .
Sæbe er salte, som dannes ved en kemisk reaktion mellem en fedtsyre og en base.
Fedtstof-molekylet
Et fedtstofmolekyle er dannet af tre fedtsyremolekyler og ét glycerolmolekyle. Sagt på en anden måde, så har et fedtstofmolekyle tre arme og holdes sammen af en fælles krop af glycerol. Når man laver sæbe får man skilt de tre arme fra glycerolen og får dem til at reagere med NaOH.
Lad os se på en strukturformel for et tilfældigt fedtstof. Til venstre er der glycerolmolekylet C3H5. Til højre de tre arme af fedtsyre.
Fedtstof
Et fedtstof kan have denne strukturformel.
Den viser klart, at der er 3 arme på molekylet.
De 3 fedtsyre-arme er holdt sammen af en glycerolgruppe.
Formel for sæbe
Sæbe kan fremstilles af fedtstoffet palmin og basen natrium-hydroxid på følgende måde:
fedtsyre + base | > | sæbe + vand |
C15H31COOH + NaOH | > | C15H31COONa + H2O |
palmitinsyre + natrium-hydroxid | > | natrium-palmeat + vand |
Her ses en model af fedtsyren C15H31COOH.
Fedtsyre bliver til et sæbemolekyle ved at brintatomet yderst til højre fjernes ved hjælp af natriumhydroxid.