Giraffer og søløver i Ålborg Zoo

Når man lige er kommet inden for porten i Ålborg Zoo, møder man en herlig statue af en jætte, som bærer på to bjørne. Sikken fangst! Dyr er dejlige at se på, og det gælder alle dyr i parken.

Denne artikel prøver ikke at fortælle om alle dyr i Ålborg Zoo. Der er fokus på nogle helt specifikke egenskaber ved søløverne og girafferne.

Så når du kommer i parken en dag, så er der altså mange flere dyr, end der er med her på siden.

Søløver er meget hengivne

Vi skal se på søløverne og deres hengivenhed for hinanden. De forstår sig på sociale relationer og kærlighed.

Hannen står og ser sig omkring. Det er formiddag og hvad skal jeg nu finde på, tænker han måske. Han ser ud til at nyde livet.

 

Han tænker sig lidt om; han har slet ikke travlt. Dejligt med frisk luft og solskin.

 

 

 

Det ville være dejligt med en tur i vandet.

Ja, det ser godt ud!
 

 

Nu springer jeg.

 

 

 

 

Hvor er min kone? Mon jeg får et morgenkys?

 

Denne hengivenhed er meget rørende. Er det noget søløverne har lært af mennesker i fangenskab, af turisterne, eller er det en del af deres natur?

Det er kærlighed, der gør livet værd at leve, men det er fysik og kemi, der skaber rammerne.

Giraf

Ålborg Zoo er en slags europamestre i giraffer. Dyrepasserne er rigtig gode til at passe girafferne, så flere af dem bliver sendt til andre haver rundt om i Europa.

Her i denne artikel skal vi se lidt på giraffens hals, blodkredsløb og hjerte.

Giraffer har en lang hals

Måske tror du, at giraffen har mange flere nakkehvirvler end os mennesker. Nej, der er genbrug i knogleopbygning. Giraffens knogler i halsen er da bare meget større og derfor længere.

 

I Ålborg Zoo kan man se en halshvirvlerne fra en død giraf. Prøv bare at tælle efter.

Besøger man Givskud Zoo, får man samme besked i nærheden af abernes område. Her står et skilt og spørger: "Vidste du . . .?

Mange pattedyr har det samme antal knogler. Der er mange andre fællestræk, derfor tror nogle, at dyrene har fælles stamfader i evolutionens stamtræ.

Andre tror på den bibelske skabelsesberetning og ser, at Gud blot brugte den samme skabelon til at skabe dyrene ud fra.

Blodkredsløbet

Giraffen byder på endnu større overraskelse. Den kan blive næsten 6 meter høj, så der skal et godt hjerte til, for at få blodet op i hovedet. Hjertet er ikke større end på andre dyr med samme vægt, men det kan pumpe hårdere. Blodtrykket er ekstremt højt.

Det er noget, der interesserer forskere. Hvordan klarer de forskellige organer det høje tryk? Og hvordan med benene? Og hvad sker der, når giraffen sænker hovedet for at drikke?

Alt dette er nu undersøgt - af det dansk forskerteam fra Århus (se link nederst). Selv nyrerne er undersøgt, og det viser sig, at der er en slags kapsel rundt nyren, så den ikke brister.

Benene har tykkere blodkar end i halsen, ellers ville benene svulme op.

Den tørstige giraf

Blodtrykket i hovedet er nok det mest forunderlige ved giraffen. Når den skal have en tår vand, sænker den hovedet, og blodtrykket burde stige med ca. 5 meter vandsøjle. Heldigvis er giraffen udstyret med elastiske blodkar i hjernen og ventiler i halsens blodkar, således at blodtrykket bevares konstant.

I en artikel på videnskab.dk står der . . .

"Forskerne har altså nu samlet fire ud af fem brikker i det store girafpuslespil, og der begynder at tegne sig et klart billede af de beskyttelsesmekanismer, som moder natur har udstyret giraffen med."

Spørgsmålet er derfor også: Hvem er egentlig "Moder Natur"?

Link til mere om giraffens tårnhøje blodtryk

Besøg videnskab.dk . . .
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/derfor-kan-giraffen-tale-sit-tarnhoje-blodtryk

Besøg Youtube og se en video fra Givskud Zoo. Den handler om giraffernes støttestrømper.
http://www.youtube.com/watch?v=-KTCkOwVOOU

Besøg Youtube om hør mere om giraffen på engelsk . . .
http://www.youtube.com/watch?v=PEnv8eq_v-8

Dyr og blomster i Ålborg Zoo blev besøgt i august 2007.