Tycho Brahe Planetariet i København
Er det dårligt vejr en dag, hvor familien er i København, så er det tid til en tur i planetariet.
Hvem var Tycho Brahe?
Tyge Ottesen Brahe levede fra 1546 til 1601 og ses som en pioner i moderne astronomi. Hans navn Tyge blev udsat for lidt latin og blev til Tycho. Han brugte meget af sit liv på at observere nattens stjerner, bl.a. på øen Hven i Øresund, hvor han byggede et observatorium med måleudstyr. Selv om han ikke havde nogen kikkert, så var mange af hans målinger banebrydende.
Vi ser os omkring i planetariet
Her kan man prøve en tur i rummet. Man styrer rejsen på skærmen ved at stille sig foran den grønne væg. Her kan man få lov at lege pilot og astronaut.
Der er to biografer i planetariet. I den ene er forestillingen gratis, så den vælger vi. Her kommer film i 3D-format. Oven på i planetariet er et mægtigt filmteater med et kuppelformet lærred på 1.000 m2. Her vises de spektakulære IMAX-film.
Her ser det ud som om man er kommet ind i et kontrolcenter. Det bruges til møder, kurser og seminarer. Der er videoprojektor og adgang til nettet.
Her kan man så sidde og planlægge sin næste rumfærd.
Man kan også lege astronaut på et rumskib.
Der er ikke så langt til Månen. Man kan nå frem og tilbage på lidt over en uge.
En tur til Mars er noget længere. Den vil tage hen ved 2½ år.
Satellitter
Ørsteds satellitten ses i en 1:1 størrelse. Den overvåger Jordens magnetfelt.
Den er opkaldt efter den danske fysiker H.C. Ørsted, som opdagede magnetfeltet omkring en strømførende ledning.
Satellitten blev opsendt i 1999, og er den første danske satellit. Den vejer 61 kilo og har en lang bom, hvor måleudstyret sidder.
Den blev bygget til at holde i 14 måneder, men nu har den holdt i årevis. Det er godt kram, det vi laver i Danmark.
Hubble
Hubble teleskopet er en model, altså mindre end den rigtige ubemandede astronomi-satellit.
Det har taget talrige billeder af planeter, stjerner og galakser.
Det blev opsendt i 1990 og har været repareret af astronauter, som kom flyvende op til den i en rumfærge.
Den internationale rumstation
Den internationale rumstation svæver en i højde på ca. 350 km over Jorden. Den er rigtig dyr, ca. 700 milliarder kroner. Det er det dyreste, vi mennesker nogen sinde har bygget.
Her samarbejder mere end 20 lande fra den vestlige verden, Rusland og Japan. Her kan man forske i vægtløse forhold, også biologi og medicin.
Planeterne i vores solsystem
Vi fortsætter med at kigge op i loftet, og her hænger en model af planeterne i solsystemet.
På billedet ses øverst Mercur, som er nærmest Solen.
Derefter er det Venus, som er næsten lige så stor som Jorden.
Den blå planet er Jorden. Den er interessant af mange grunde.
Dernæst kommer Mars, den lille røde planet på billedet.
Jupiter er den største planet i vores solsystem. Den består af gasserne brint og helium.
Man kan altså ikke lande på Jupiter med et rumskib og så gå ud på planeten.
Hvis en astronaut med rumdragt og udstyr vejer 100 kg på Jorden, vil han veje 253 kg på Jupiter.
Så er det sjovere at komme til månen; her vi han veje 16,7 kg. Så er de nemmere at springe rundt.
Solsystemets otte planeter er modeller i skala 1:100 mio.
De fire gasplaneter er Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun (øverst i foto). De er nogle mægtige kæmper i vores solsystem. De er spændende på hver sin måde, og det er spændende at læse om dem.
Udforskningen af dem er en historie for sig. Jupiters måner blev først set at italieneren Galilei. Han kunne se 4 måner.
For nogle årtier siden sagde man, at Jupiter har 16 måner. Omkring år 2000 var antallet 20, og nu er tallet på over 60 måner.
Meteorit fra Grønland
Denne meteorit blev fundet ved Thule i Grønland i 1963 og består af jern, nikkel 8%, og svovl 1%. Dens struktur er forskellig fra de bjergarter, vi har på Jorden. Stykket her vejer 650 kg, og er blot en del af den oprindelige klods på 20 tons.
En meteorit eller meteor er et stykke klippe, der er kommet ude fra rummet og klaret turen igennem Jordens atmosfære. Der er optalt ca. 25.000 i alt.
Rumdragt
Oppe under loftet hænger en rumdragt til rumvandringer. Den er meget avanceret. Først og fremmest er den helt tæt, så den kan holde til et indre lufttryk. Den indeholder åndedrætsudstyr, aircondition, radioudstyr - for bare at nævne det vigtigste.
Hvis dragten ikke kunne opretholde et nogenlunde normalt lufttryk, vil astronautens blod begynde at koge. Den er endnu ikke sket for noget menneske endnu. Takket være gode rumdragter.
Sagt på en anden måde, så er en rumdragt mere kompliceret at bygge end en dykkerdragt.
Mars Mission
Udforskningen af Mars fylder en del på Tycho Brahe Planetariet. Vor naboplanet er det godt sted at have nogle robotter kørende, og der er sendt mange interessante oplysningen hjem fra den røde planet.
Mars er interessant, fordi den har nogle venligere klimatiske forhold end vor anden naboplanet Venus. Her er temperaturen for høj, og atmosfæren er tæt og flydt med syre. Mars har en meget tynd atmosfære og op til 20 graders varme på de bedste dage.
Rød som rust
Der er mange jernforbindelser i overfladen på Mars. Det giver en rustrød farve, som kan ses, når man spotter Mars på nattehimlen.
Faktisk er disse jernforbindelser giftige, men de skal bot tilsættes vand, så skulle det være OK, siges det. Men alligevel, Mars er ikke gæstfri. Kun for robotter.
Er der liv på Mars?
Der er allerede fundet vand på Mars. Vand giver mulighed for liv, som vi kender det. Men mon ikke de 115 graders frost om natten slår alt ihjel, hvis der endelig skulle være liv i et eller andet. Alligevel er forskerne åbne for muligheden.
Rumforskning
Danmark er faktisk med i udforskningen af Mars. Vi er gode til noget med magneter - til ære for gamle H. C. Ørsted. Vi har godt nok ikke råd til at sende en robot til Mars, men der er forskermiljøer i Danmark, som er så dygtige, at de får lokket amerikanerne til at tage et eller andet med på en tur til Mars.
Lego på Mars
I årevis har man kunnet købe Legoklodser med temaer omkring rumfart, astronauter og Star Wars. Faktisk er der et billede af en lille legomand på Mars. Det burde jo have været en mand af rigtige klodser, for så kunne vi sige, at det blev en dansker, der var den første mand på Mars. Et billede er vel ikke godt nok.
Historien om astrobot Biff kom på BTs hjemmeside i 2004. Læs mere . . .
Mange robotter på Mars
Der er sendt en del robotter til Mars. Det interessante er, at flere af dem virker og kører rigtig længe. De kører på energi fra Solen, og derfor kommer de noget omkring og sender billeder hjem til Jorden.
Tycho Brahe Planetariet har en god oversigt over missionerne til Mars.
Mars Mission i læseplanen
Læs mere om planerne for rejser til Mars i læseplanen for 9. klasse. Brug dette link . . .
http://www.fysik7.dk/index.php/207-mars-mission
Månesten og NASA
Har der virkelig været mennesker på Månen? Det spørgsmål kan man få besvaret på, hvis man ved, hvem man skal spørge, og hvad man skal se efter.
Flere TV-programmer har prøvet at så tvivl i folks tillid til NASA og rumfarten. Man påstår, at det hele var skuespil og iscenesat.
Månekapløbet i 1960'erne var hektisk og nærmest dumdristigt. Det kostede mange penge, men i juli 1969 stod de første mænd på Månen. Det kan en lille sten bevise.
382 kg månesten
NASA har bragt 382 kg sten hjem fra Månen. Ikke én forsker stiller spørgsmålstegn ved, om de er ægte. Der var i alt 6 missioner til Månen i årene 1969 - 1973. Man efterlod fotografiapparater på Månen og tog sten med hjem i stedet for.
En af disse månesten er udlånt til Tycho Brahe Planetariet. Den vejer lidt over 200 g, og stammer fra Apollo 17-turen. NASA spørger hvert tredje år, om planetariet stadig har interesse i at udstille stenen. Ellers skal den leveres tilbage.
Måneskin
Man kan være sikker på, at månestenen er ægte. Det kan gøres ved at analysere det lys, den tilbagekaster, når man lyser på den. Det hedder spektralanalyse.
Måneresultaterne kan man så sammenligne med måneskin, altså det lys, der kommer fra Månen. Det er den forklaring, der blev givet, da planetariet unge astronom (til højre i foto) blev spurgt om stenens ægthed.
Så enkelt er det at blive overbevist værdien af NASAs apollorejser og debatten, om der har været mennesker på Månen.