­

Rustbeskyttelse

 

 

Til venstre: et almindeligt jernsøm
Midt: søm med TECTYL
Til højre: malet søm

Vi prøver at undgå rust

Vi laver forskellige former for rustbeskyttelse af et søm i reagensglas med saltvand. Det er bedst at have forsøgsbeskrivelsen for at kunne forstå kommentarerne på denne side.

  1. Glasset med olie danner en oliefilm rundt om sømmet, så der ikke kan komme ilt ind til jernet.

  2. Rustbeskyttelse til biler hedder bl.a. TECTYL. Det er et petroleumsprodukt med stor vedhæftningsevne, der sætter sig som et tykt olielag. En bil har ca. 4 liter TECTYL under bunden.

  3. Billak er et tyndt lag emaljemaling, som er luft- og vandtæt.

  4. En strimmel magnesium, der er viklet omkring et jernsøm, danner galvanisk spænding. Det er magnesium, der afgiver elektroner, og ikke jernsømmet.

  5. Staniol er lavet af aluminium. Jern er positivt i forhold til aluminium, derfor ruster jernsømmet ikke.

  6. I det sidste glas var der ingen rustbeskyttelse. Dette søm bruges til sammenligning med dem i de 5 andre glas.

Konklusion

Man undgår rust, hvis jern ikke kan gå i forbindelse med ilt og vand. Når jern ruster, skal jernet afgive elektroner og blive til Fe++ -ioner, for at det kan binde sig til ilt og vand.

 

Rustbeskyttelse af bilens undervogn

Biler skal være godt beskyttet mod rust. Især neden under bilen skal der være et tykt lag af et olieprodukt, som hedder Tectyl, Pava eller Dinitrol.

 

Det er noget af det mest beskidte arbejde, man kan gå i gang med, så derfor er det klogt at overlade det til folk, der har styr på, hvordan det skal gøres.

 

Videoklip af forsøget om rustbeskyttelse

 

­