Vi besøger Hedensted Rensningsanlæg

Tur ud af huset, tirsdag den 25/9-2018. Vi har en fagdag, så der er tid til fordybelse.

Vi er i gang med emnet "Vand som ressource". Vi skal være fornuftige i vores forbrug af vand, og derfor gør vi rigtig meget ud af at rense vort spildevand.

Spildevand bliver renset i fire trin:

    1. mekanisk rensning
    2. biologisk rensning
    3. kemisk rensning
    4. iltning

Læg lige mærke til, at der her er tale om tværfaglighed, og umiddelbart synes geografi af mangle. Nej !

Spildevandet pumpes fra beboelse og byer ud til renseanlæget. Det er infrastruktur. Der er også brug for arbejdskraft og viden, så det har vi med human-geografi at gøre.

1. Mekanisk rensning

Her på billedet ser vi den mekaniske rensning. Vandet kommer hen til en tromle med en masse små huller i. Når den er ved at stoppe til, drejer den lidt, så der er nye huller til vandgennemstrømningen.

De frasorterede dele samles og kører videre -  se næste billede.

Det frasorterede affald i spildevandet bliver ledt væk i den lange kasse til højre i billedet. Der er en snegl inde i kassen, som får affaldet ned i udstyret neden under.

Den orange motor trækker en process, hvor uorganisk og organisk affald bliver adskilt.

Det uorganiske affald ender i den blå container til venstre i billedet.

Som det ses på billederne, så foregår den mekaniske rensning helt automatisk.

Der er også tænkt på sand og fedt spildevandet. Her hvirvler vandet rundt.

Helt til højre i billedet ses det størknede fedt.

Rensningsanlæget renser vandet i to adskilte systemer. Bliver personalet gjort opmærksom på noget meget forurenet spildevand, der er på vej mod anlægget, så kan de styre vandet ind i det ene anlæg.

Når spildevandet får en normal karakter igen, kan det komme ind i det andet system. På den måde forurener man ikke hele anlægget på én gang.

2. Biologisk rensning

Vi står ved en af de to procestanke. Her er billioner af bakterier i gang med at rense vandet.

Bakterierne "spiser" bl.a. ilten i nitrat, således at kvælstoffet frigives.

Rensning af spildevand foregår med levende organismer/bakterier. Det er derfor meget vigtigt, at de stoffer, der kommer i kloakken er biologisk nedbrydelige.

Det er et stort anlægsarbejde at få en rensningsanlæg op at køre.

Her ses et foto fra dengang de nye procestanke blev stillet op.

Der ses en del slam i vandet. Det pumpes af store effektive pumper, så det hele tiden er i bevægelse.

Vandet løber væk fra en af procestankene med den biologiske rensning.

3. Kemisk rensning

Her vil man gerne have fosfor fjernet fra spildevandet. Man tilsætter aluminiumclorid, som binder fosfor til slammet, og bundfældes i efterklarings-tankene – sammen med slammet.

4. Iltning

I iltningstrappen registreres vandmængden automatisk og tilføres ilt, før det mekanisk, biologisk og kemisk rensede spildevand løber via en bæk ud i Rohden å.

Der foretages nogle gange målinger ude i åen. Man måler før og efter renseanlægets udledning. Stolte er de på Hedensted Renseanlæg, da deres vand er renere end det vand, der kommer oppe fra i åløbet.

Her er der nogle centrifuger, som driver vandet ud af det slam, som findes i klaringstankene.

Faktisk kan det bruges som gødning på bøndernes marker.

Indendørs kan man følge med i, hvad der sker rundt omkring i anlægget.

Der er også overvågning af andre renseanlæg i kommunen.

Hedensted Renseanlæg ligger ikke bare lige neden for en bakke. Derfor må vandet pumpes afsted, for at det kan nå frem.

Alle de grønne prikker er pumpestationer. Der er meget af se til for kommunens håndværkere.

Det er et beundringsværdigt arbejde er udføres til gavn for miljøet og vores drikkevand.

Efter rundvisningen på renseanlæget fik vi en flaske med rent vand.

Det skal så lige siges, at det ikke var vand fra renseanlæget. Det var rent kildevand.