­

Introduktion til kulhydrater

Kemi, mad og molekyler

Vores mad består bl.a. af sukker, stivelse og fiber. De udgør gruppen af kulhydrater, som vi spiser hver dag.

Kostfibre er store kulhydrat-molekyler, som stort set ikke kan fordøjes. Fibrene sætter din mave på arbejde, så den fungerer som en velsmurt maskine. Fibrene binder vand og nogle næringsstoffer, som så frigives senere i fordøjelseskanalen. Fiber er medvirkende til, at man føler sig mæt i længere tid.

Kulvogne med familien af kulhydrater

9.a. har lavet en lille video på 6 minutter om kulhydrater. Der er lidt, du allerede ved, noget der skal gentages, og så måske noget helt nyt: Bakterier i tyktarmen. Krydret med lidt humor.

   

Kulstof, brint og ilt

Mad og kemi er et stort emne, og det er lidt svært at forstå, at det meste af vores mad består af kulstof, brint og ilt. Årsagen er, at det er de samme grundstoffer, som vores krop er lavet af. Vi har brug for byggeklodser til at bygge vores legeme op af. Derfor er det vigtigt, at vi kender noget til kulhydrater, som bør udgøre den største del af vores mad.

Ud over kulhydrater skal vi også have fedtstoffer, proteiner, mineraler og vitaminer.
Det kommer vi ind på senere.

Vi begynder med kulhydrater, fordi det er det nemmeste af forstå og det vigtigste i vores kost. Vi kan klare os længe på brød og frugt.

Sukker i populære drikke

Se lige på dette billede. Her kan du se, hvor meget sukker, der er gemt i forskellige smarte drikkevarer. Det tænker man ikke over til daglig. Det er sjovt, at det er en Cola, der indeholder mest sukker.

sukker drikke

­